Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Bysamfund og bydele Landsbyer Bur

Udskriv siden

Bur

Byen i midten af Holstebro Kommune ? med oplevelser og muligheder for alle

I Bur by er der 247 indbyggere og et opland; der opgøres sammen med Vemb, idet byen og oplandet hører under Vemb skoledistrikt. Bur by er udpeget som landsby.

Det betyder, at der kan udlægges mindre arealer til boligbyggeri, erhverv og service således, at den eksisterende service kan opretholdes og evt. udbygges. Der kan finde et begrænset boligbyggeri sted. Udbygningen kan foregå indenfor de rammer, Byrådet har fastsat i kommuneplanens rammedel.

I de seneste 6 år er der opført 2 nye boliger i Bur by. I kommunens boligbyggeprogram forventes det, at der bygges 6 boliger i perioden frem til år 2021, hvilket, som det fremgår af ovenstående, bygger på en optimistisk fremskrivning af boligbyggeriet. Hovedparten af boliger vil sandsynligvis blive ejerboliger opført som fritliggende parcelhuse og tæt-lav byggeri. Befolkningstallet er de sidste 5 år stagneret i byen, men samtidig faldet med 19,6 % i oplandet, der også omfatter oplandet til Vemb. En meget typisk udvikling i forhold til kommunens øvrige landsbyer.

Befolkningsprognosen viser, at befolkningstallet i Vemb skoledistrikt vil falde med 3 %. Det betyder, at der samlet set for Bur og Vemb med oplandet vil være 64 personer færre når vi når frem til år 2021. I Vemb by forventes en svag befolkningstilbagegang.

Mål

  • Bevare den offentlige og private service i landsbyen.
  • Tilbyde byggemodnede grunde, der svarer til efterspørgslen og behovet i området.
  • Bevare og forbedre det eksisterende bymiljø.
  • By- og boligmiljøer sikres en høj kvalitet ved nybyggeri og ombygning.

Borgerforeningens vision

  • udnytte vores gode beliggenhed til at tiltrække nye beboere
  • have større trafiksikkerhed
  • samle funktionerne og forskønne byen
  • udnytte de mange stier og de grønne områder
  • fortsat være en by, hvor der sker noget
  • styrke vores fællesskab

Boligudbygningsområde

Pøtparken

Pøtparken er et lokalplanlagt boligudbygningsområde på ca. 5 ha med en udbygningsskitse, der viser et område af dobbelt størrelse. Området er beliggende i den nordøstlige del af Bur by, langs Bygaden og ned til mergelgraven. Arealet har vejadgang fra Bygaden og den langsigtede del fra Tangsgårdsvej. Lokalplanområdet giver mulighed for opførsel af ikke mindre end 29 boliger. Arealet er planlagt til at skulle udstykkes og byggemodnes i flere etaper.

Den første etape - bestående af tæt-lav boligerne op langs Bygaden - og boligerne tættest på søen omfatter 10 tæt-lav boliger der er opført. Der er ligeledes 7 parcelhusgrunde, hvor af fire stadig er til salg. Der kan umiddelbart byggemodnes yderligere 5 parcelhusgrunde.

Med et forventet boligbyggeri på omkring 6 boliger indtil 2021 er der udlagt tilstrækkeligt areal til boligudbygning i planperioden.

Udbygning på længere sigt

Udbygningen af Pøtparken er gået trægt de sidste år. Aktivitetsforeningen har et ønske om at se på, om lokalplanen skal revideres, så det areal, der ikke er blevet byggemodnet endnu, fastholdes som jordbrugsareal.

I stedet kan der udarbejdes en ny plan, der udlægger boliger øst for mergelgraven, hvilket vil sikre de nye boliger en smuk beliggenhed med udsigt og nærhed til vandet. Stiforbindelsen rundt om mergelgraven skal naturligvis sikres i forbindelse med planlægning her. Det bør også undersøges, om der skal arbejdes med udbygning på den anden side af jernbanen, så byen bliver fortættet og får en ny afgrænsning mod øst.

Når kommunen har tilstrækkelige byggemodnede arealer i lokalområdet til planperioden på 12 år, kan det ikke forventes, at der planlægges for andre områder. Planer der ikke er udnyttet eller byggemodnet kan naturligvis overvejes ændret, hvis der er et lokalt ønske om det.

Når de byggemodnede grunde er solgt, og det kan borgerforeningen også gøre et aktivt arbejde for, vil kommunen indgå i drøftelser om alternative udbygningsmuligheder. Det er i alles interesse, at boligområderne er de mest attraktive. Aktivitetsforeningen kan selv tage initiativ til udarbejdelse af en mere detaljeret plan for en ny udbygning øst for mergelgraven - og dermed fremme den mulighed, når det bliver aktuelt.

Byomdannelse

Samle funktionerne og forskønne byen

Funktionerne i Bur ligger forholdsvis spredt. Således ligger Krudttønden vestligst i byen, mens sportspladsen ligger længst mod øst. Landevejen og jernbanen er to markante fysiske grænser eller barrierer i byen. Det kan derfor give god mening, at forsøge at styrke og fortætte byen mellem jernbane og landevej.

En af mulighederne kan være at flytte sportspladsen, klubhuset og evt. Krudttønden. Forslaget kan ses i sammenhæng med forslag om at bygge nye boliger i området mellem jernbanen og landevejen, som vil udgøre ?byens kant? mod øst, samtidig med at byen fortsættes. 

Umiddelbart syd for jernbanen ligger et større areal omkring det gamle kartoffelhus. Huset anvendes i dag som lager, og arealet ved jernbanen anvendes til oplag ? af Jyden Bur og vognmandsforretningen. Arealet har en god placering i byen ? tæt på forsamlingshus og stationen.

Hvis sportspladsen flyttes vil klubhuset også skulle flyttes. Én mulighed er at indrette det gamle kartoffelhus til et multihus med forskellige funktioner: klubhus, aktivitetshus og/eller beboerhus. Det kan have en positiv indvirkning på bylivet og forsamlingshuset og gøre det nemmere for bl.a. pensionisterne, der i dag mødes i klubhuset. Ud til Bygaden kan der indrettes en plads, der kan blive byens nye mødested ? med bedre faciliteter, end der er på den nuværende

Hansens Plads

Der er et ønske om at arbejde med forskønnelse af byen, f.eks. ved at etablere byporte eller ved at opstille flere skulpturer i lighed med den, der står på stationspladsen.

Der er et enkelt ejendom Bygaden 17, der står tomt og er i stort forfald. Aktivitetsforeningen vil undersøge, om der kan opnåes midler til renoveringen igennem Velfærdsministeriets bekendtgørelse om sanering af boliger i yderområderne.

Overordnet er det en række gode forslag, der forudsætter en større bearbejdningsgrad inden de forskellige aktører kan forholde sig til dem. Mere konkrete udspil fra Aktivitetsforeningen, mere detaljerede skitser af ovennævnte byomdannelsesmuligheder giver grundlag for dialog med kommunen og de øvrige investorer, der vil blive nødvendige at inddrage i så store forandringer.

Erhvervsområde

Der er udlagt et erhvervsområde omkring virksomheden Jyden Bur. Arealet har en størrelse, der giver mulighed for mere langsigtet udvidelse af Jyden Bur i sydlig retning og samtidig kan der etableres evt. nye virksomheder sydligere i området.

Trafik og stier

På Burvej er der et stort behov for nye hastighedsdæmpninger. Bilisterne sænker ikke farten i tilstrækkelig grad, når de kører i gennem byen. Her kan der ske forbedringer ? måske kombineret med en byport. Vejen kan indsnævres og der kan plantes træer og opstilles et byskilt, der gør bilisterne opmærksomme på, at de ankommer til en by, hvor folk bor tæt på vejen og hvor der er mange fodgængere.

På Idomvej og Bygaden kan byen markeres ved byporte, der kan medvirke til at bilisterne sænker farten, når de kommer til Bur.

Lindtorpkrydset, hvor landevej 509 støder til Burvej, er farligt. Oversigtsforholdene er dårlige og der kan og bør ske en forbedring.

I krydset mellem Tangsgårdsvej og Bygaden er der dårlige oversigtsforhold, kombineret med tung trafik. For at forhindre denne trafik kan der indføres vægtbegrænsning og opsættes skilte, der gør bilister opmærksomme på at her bor der mennesker og at der leger børn i området.

Der mangler en cykelstiforbindelse mellem Bur og Holstebro. Dette er en kommunal opgave, men vi vil gerne tage initiativ til at der sker noget.

De trafikale problemer, der opleves lokalt, vil blive taget op i forbindelse med kommunens trafiksikkerhedsplanlægning og i den forbindelse vil forslag til trafiksikkerhedsforbedringer blive prioriteret for hele kommunen. Når lokale projekter bliver aktuelle at etablere, vil det ske i dialog med de lokale borgerforeninger således, at de lokale ideer kan indgå i overvejelserne om hvilke løsninger der er optimale til forbedring af trafiksikkerheden og forskønnelsen af byen.

Der findes mange stier i lokalområdet ? både til gående og til cyklister. Der er også mange grønne områder, der byder på lidt af hvert. Der er behov for at synliggøre mulighederne.

Der er behov for at stien i Skoleskoven renoveres og at der kan etableres flere. Der er også behov for oprydning i området.

Offentlig service

Børneinstitution

Børnehuset Krudtønden blev oprettet i november 2000. Institutionen er etableret i den tidligere Bur skole. Børnehuset er har Småbørnegruppe ½ - 3 år på ca. 12 børn og en Børnehavegruppe 3 - 6 år på ca. 30 børn.

Idrætsfaciliteter

I udkanten af Bur ligger en sportsplads med klubhus, hvor flere af byens foreninger og klubber har hjemme samt selvfølgelig idrætsforeningen.

Forsamlingshus

Bur Forsamlingshus ligger ved Bygaden, tæt på stationspladsen. Her afholdes mange lokale arrangementer i form af fester, men derudover sælges mad ud af huset og der tilbydes frokostordning til virksomheder.  

Der forventes ikke yderligere ændringer på børnepasnings området eller på sports- og fritidsområdet, der kræver større arealudlæg til offentlige formål. 

Det åbne land

Storå forløbet syd for Bur er udpeget som landskabsområde og er for store dele også udpeget som B- målsat naturområde med et potentiale til at udvikle sig til mere og bedre natur og evt. opnå en A- målsætning.

Det åbne land er, som det fremgår af landskabs- og naturafsnitene, opdelt i landskabsområder, hvor der i særlig grad skal tages hensyn til de landskabelige værdier og naturområder. målsatte.

Naturområderne er opdelt i tre kategorier: A- målsatte, B- målsatte og C- målsatte og skal have et alsidigt plante- og dyreliv, som det er beskrevet for de enkelte kategorier. Tilstanden af naturområderne skal leve op til målsætningerne.

Afgrænsningen af de forskellige opdelinger fremgår af kortbilaget nedenfor. Hvilke målsætninger, der skal opfyldes i de enkelte områder, fremgår af landskabs- og naturafsnittene under det åbne land.

Kort med natur- og landskabsområder

Rammer for lokalplanlægning

Se rammer for lokalplanlægning i Bur

 

Kort
Hovedstruktur og rammer


Befolkningsprognose

Bur by


Befolkningsprognose

Holstebro Kommune

Stationen