Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Bysamfund og bydele Lokalcentre Idom

Udskriv siden

Idom

Et godt sted at vokse op

I Idom by er der 343 indbyggere og i Råsted by er det 131 indbyggere. Dertil kommer et opland der er større med 534 indbyggere. Idom by er udpeget som lokalcenter for det vestlige nærområde til Holstebro by.

Det betyder bl.a. at byen og centerområdet skal kunne indeholde funktioner, der kan dække befolkningens daglige behov. Byrådet forpligter sig til at give mulighed for en større bolig- og erhvervsmæssig vækst, således at der er mulighed for at de almindelige lokalcenterfunktioner kan opretholdes. I byen er der i dag Kulturcentret "Plexus", der foruden kulturfaciliteterne indeholder idrætshal og daginstitution. Der er ligeledes en skole og en kirke i området.

I de seneste 6 år er der opført 41 nye boliger i området, 38 i byerne og 3 i oplandet. I gennemsnit 7 boliger om året. I kommunens boligbyggeprogram forventes det, at der bygges 45 boliger, 3 boliger pr. år, i perioden frem til år 2021, hvilket bygger på en konservativ fremskrivning af boligbyggeriet de foregående 6 år. Hovedparten af boliger vil sandsynligvis blive ejerboliger opført som fritliggende parcelhuse og tæt-lav byggeri.

Befolkningstallet er de sidste 5 år steget med 77 personer svarende til 19 % i byerne og samtidig steget med 8 personer i oplandet. En stigning i oplandet er en meget atypisk udvikling i forhold til kommunens øvrige lokalcentre.

Befolkningsprognosen viser, at befolkningstallet i Idom skoledistrikt vil falde med knap 2 %. Det betyder, at der samlet set for byen og oplandet vil være 17 personer færre, når vi når frem til år 2021. Tallene dækker over en stigning på 1 %, svarende til 4 personer, i Idom by og en stigning på hele 33 %, svarende til 47 personer, i Råsted by. Stigningen modsvares dog af et fald i oplandet på 14 % svarende til 68 personer. Det store opland har altså betydning for den totale udvikling.

Mål

  • Bevare den offentlige og private service i lokalcentrene.
  • Tilbyde et varieret udbud af boligtyper, der kan tilgodese alle familieformers og aldersgruppers behov.
  • Bevare og forbedre eksisterende bymiljøer
  • By- og boligmiljøer skal sikres en høj kvalitet ved nybyggeri og ombygning.

Boligudbygningsområder

Kofeltvej

Der kom et stort skub i Idom, da man fik udarbejdet en ændret udstykningsplan for Kofeltvej i 2003. En mere afvekslende plan, forskellige boligtyper og forskellige grundstørrelser gjorde med ét området atraktivt. Der er kun tre grunde tilbage og der skal planlægges et nyt område til byudvikling.

Estrupvej

Til de næste 12 år er der udlagt et udbygningsområde vest for Estrupvej ned mod Idom Å. Her udlægges et areal på 4 ha med plads til ca. 40 boliger, hvis det som ved Kofeltvej bliver en blanding af åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Et antal boliger der sammen med boligerne i Råsted området er tilstrækkelig i forhold til den forventede udbygning med 3 boliger om året.

På længere sigt forventes udbygningen at ske på arealet øst for Idom Kirkevej. En central placering umiddelbart syd for kulturcentret Plexus. I forbindelse med lokalplanlægningen af områderne vil der blive foretaget en konsekvensvurdering i forhold til det internationale naturbeskyttelsesområde langs Idom Å.

Råsted

Det påtænkte område til boliger mellem golfbanen og Råsted Kirkevej er ikke en mulighed, idet Miljøcenter Århus betragter det som ny bebyggelse i det åbne land. Ved næste kommuneplanrevision forventer kommunen at udlægge et udbygningsareal i tilknytning til det eksisterende boligområde på arealet mellem Lilleåvej og Ringkøbingvej.

Centerområde

Der er udlagt to mindre centerområder, et på hjørnet af Burvej og Estrupvej og et længere op ad Estrupvej. I området er der i dag en udvalgsvarebutik på 358 m2. Der vil i fremtiden være mulighed for en udbygning på op til max. 500 m2 for begge områder.

Bymidten

Borgerforeningen en udnyttelse af arealet foran sognegård og et Torvemiljø ved skolen. Arealets udnyttelse hænger delvist sammen med sognegårdens fremtid. Skolen håber at få tilladelse til at overtage sognegården til undervisningslokaler. En samlet plan for hele området foran skolen og sognegården foreslås. Der kunne også indgå en markering af byens beliggenhed med alleer og lignende.

Erhvervsområde

Idomlundvej

Det ca. 3 ha store erhvervsområde syd for Idomlundvej, umiddelbart øst for idrætspladsen forbliver som en mulighed i kommuneplanen. Der har i mange år ikke været efterspørgsel på erhvervsarealer i området og det kan betyde, at arealerne på sigt kan blive udlagt til en evt. udvidelse af idrætspladsen eller boligudbygning.

Trafik og stier

Borgerforeningen ønsker en sti op til kirken og at haven ved kirken laves til naturområde. Er i dag i privateje men forfalder som det ligger hen i dag. Dejligt område og et rigtig godt sted til Sct. Hans bål. Ønsker at lave et lille anlæg ? vil søge at skaffe midler til dette.

Stiforbindelse til Råsted

Borgerforeningen ønsker en cykelsti til Råsted. Der foreligger en hel plan. Selve stien/vejen er der (består af den gamle Ringkøbingvej) ? Stien vil blive brugt til skolevej (sikker trafik), golfturisme, cykelturisme (naturoplevelse), motion, binde Idom og Råsted sammen.

Fartdæmpning eller ændring af trafikføring

Borgerforeningen har indsendt forslag til ændret vejføring i Idom så Idomlundvej ikke længere er hovedfærdselsåre og trafikken forbi skolen dæmpes, således der bliver ubetinget vigepligt videre frem på Burvej.

Fartdæmning af Ringkøbingvej

Der sker mange uheld vest for Mejeribyen ud for spejdernes areal. Grundejerforeningen i Råsted har indsendt forespørgsel om fartdæmning ved Råsted Kirkevej.

Forslagene til trafikdæmpning og nye stier vil indgå i kommunens trafikplanlægning, hvor de vil blive prioriteret i sammenhæng med kommunens øvrige forslag.

Offentlig service

Idom-Råsted Skole

Idom-Råsted Skole har 145 elever, 8 klasser (Bh - 7. kl.), 10 lærere. Skolen har et tæt samarbejde med den aldersintegrerede daginstitution "Solkær".

Idom-Råsted Børnehus

Idom-Råsted Børnehus er en privat puljeinstitution. Den lokaler,der ejes af Idom-Råsted Hallen (Plexus), der disponerer over lokalerne til andre aktiviteter udenfor institutionens åbningstid.

Børnehuset har i gennemsnit 37 børnehavepladser , 41 fritidshjemspladser og 27 fritidshjems pladser.

Kultur og Idrætsfaciliteter

Plexus er Idom og Råsteds nye samlingspunkt ? et kultur-, fritids- og idrætscenter.  Idom Råsted Hallen er udbygget til et fælles kraftcenter med henblik på at forene de to landsbyers eksisterende faciliteter ét sted. Foruden de traditionelle idrætsfaciliteter er der, butik , café, køkken, konferencelokaler og selskabslokaler. De udendørs idrætsanlæg ligger umiddelbart op til cenret.

Det åbne land

Der er natur helt til Ulfborg med hede og åer. Et stort område ved Idom Å er fredet og der må ikke bygges i nærheden. Landmænd skal friholde arealet ned til åen, hvilket har resulteret i fin vandkvalitet.

Stierne skal forankres i skovene. Hvis skovene sælges skal tilgængeligheden bevares. De er i dag kommunale skove. Det er en fin rute til løb ? kræver dog lidt renovering.

Borgerforeningen ønske bedre tilgængelighed langs åen i nærområdet ved Råsted og Idom Å.

Det åbne land er, som det fremgår af landskabs- og naturafsnitene, opdelt i landskabsområder, hvor der i særlig grad skal tages hensyn til de landskabelige værdier og naturområder, der er opdelt i tre kategorier: A- målsatte, B- målsatte og C- målsatte.

Naturområderne skal have et alsidigt plante- og dyreliv, som er beskrevet for de enkelte kategorier. Tilstanden af naturområderne skal leve op til målsætningerne.

Afgrænsningen af de forskellige opdelinger fremgår af kortbilaget nedenfor. Hvilke målsætninger, der skal opfyldes i de enkelte områder, fremgår af landskabs- og naturafsnittene under det åbne land.

Kort med natur- og landskabsområder

Rammer for lokalplanlægning

Se rammer for lokalplanlægning i Idom

 

Befolkningsprognose

Idom by og opland


Befolkningsprognose

Holstebro Kommune

Kort
Hovedstruktur og rammer


Råsted området

Kulturcenter Plexus