Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Bysamfund og bydele Lokalcentre Vemb

Udskriv siden

Vemb

Naturen gør os unikke

I Vemb by er der pr. 01. januar 2008 1.324 indbyggere, og dertil kommer et opland på godt den halve størrelse med 773 indbyggere. Ifølge befolkningsprognosen vil indbyggertallet i Vemb skoledistrikt, der også omfatter Bur og Gørding, være svagt faldende frem til 2021 med ca. 3%. Det er en mindre opbremsning i forhold til de foregående 6 år. Vemb by er udpeget som lokalcenter for området øst for Nissum Fjord.

Det betyder blandt andet, at byen og centerområdet skal kunne indeholde funktioner, der kan dække befolkningens daglige behov. Byrådet forpligter sig til at give mulighed for en større bolig- og erhvervsmæssig vækst således, at der er mulighed for at de almindelige lokalcenterfunktioner kan opretholdes. I byen er der i dag 4 dagligvarebutikker, 10 udvalgsvarebutikker, skole, børneinstitution, idrætsanlæg og hal samt ældrecenter.

I de seneste 6 år er der opført 21 nye boliger i området. Befolkningstallet er de sidste 5 år faldet med 4,5 % svarende til 59 personer, i byen, og samtidig faldet med 4,2 % svarende til 24 personer, i oplandet. En meget atypisk udvikling i forhold til kommunens øvrige landsbyer hvor befolkningstallet stiger i byen.

I kommunens boligbyggeprogram forventes det, at der bygges 27 boliger i perioden frem til år 2021, hvilket bygger på en fremskrivning af boligbyggeriet de foregående 6 år.

Alle boligerne forventes opført i Vemb by. Hovedparten af boligerne vil sandsynligvis blive ejerboliger opført som fritliggende parcelhuse og tæt-lav byggeri.

Mål

  • Bevare den offentlige og private service i Lokalcentrene.
  • Tilbyde et varieret udbud af boligtyper, der kan tilgodese alle familieformers og aldersgruppers behov.
  • Bevare og forbedre eksisterende bymiljøer
  • By- og boligmiljøer skal sikres en høj kvalitet ved nybyggeri og ombygning.

Borgerforeningens vision

  • Alle skal vide, at midt i en enestående natur ligger Vemb som en velfungerende, aktiv og hyggelig by med alt hvad der hører til, og så oven i købet kun "14 minutter" fra Holstebro.

Boligudbygningsområder

Der er en kommunal lokalplanlagt boligudstykning i den sydvestlige del af Vemb - Åbrinken. Et område på ca. 2 ha med 13 parceller til salg til fritliggende parcelhuse.

Der er desuden enkelte kommunale grunde i den øvrige del af Vemb.

Der er en privat lokalplanlagt boligudstykning i den centrale del af Vemb ? Blommehaven og Kernevænget. Et område på ca. 1,1 ha til tæt-lav boligbebyggelse.

Udbygning på længere sigt

Boligudbygningen i Vemb vil på længere sigt foregå mellem Rørsgårdsvej og Vestergade. Der er tilstrækkelig rummelighed til de kommende 4 år, hvorefter ovennævnte område vil blive planlagt i takt med behovet.

Erhvervsområde

Industrivej

På Industrivej er der ca. 3 ha byggemodnet erhvervsareal til salg. Der har ikke været solgt erhvervsarealer de sidste 6 år. Byrådet udlægger på det foreliggende grundlag ikke yderligere arealer i planperioden.

Centerområde

I de udlagte centerområder, der i detailhandelssammenhæng kaldes bymidte, er der i dag 4.339 m2 butiksareal, fordelt med 1.543 m2 på to dagligvarebutikker og 2.896 m2 på 8 udvalgsvarebutikker. Den fremtidige udbygning i hele området kan foregå indenfor en ramme på 5.439 m2. Dagligvarebutikker må max. have en størrelse på 2.000 m2 og udvalgsvarebutikker må max være på 1.000 m2.

Bymidteplan

Borger- og Håndværkerforeningen foreslår der udarbejdes en bymidteplan og iværksættes forskellige trafikale initiativer.

Hovedgaden ? byens hyggelige ansigt - skal forvandles til en smuk, sikker og effektiv vej, der både kan fungere som gennemfartsvej og som byens handelsgade.

Blandt emnerne er gadens funktioner, flere parkeringspladser, værkstedets fremtid, flere torvepladser og forskønnelse af bygningerne både langs gaden og i byen i øvrigt. Det er et større og lidt mere langsigtet projekt. Formålet er, at gøre Hovedgaden og dens nærmeste omgivelser til en positiv oplevelse. Bygningerne langs med vejen må ikke signalere forfald, og der er brug for flere parkeringspladser.

Borger- og Håndværkerforeningen samt Erhvervs- og Handelsstandsforeningen nedsætter en arbejdsgruppe, der i samarbejde med kommunen skal analysere problemerne og komme med forslag til, hvordan Hovedgaden og dens nærmeste omgivelser kan forbedres.

Som Borger- og Håndværkerforeningen antyder, så er det et større og mere langsigtet projekt, der kræver planlægning. Byrådet vil i samarbejde med byens aktører være med til at udarbejde en midtbyplan der kan være med til at prioritere de forskellige udviklingstiltag, således at de kommunale og private investeringer i byen får et fælles mål.

Grønne områder

Vemb Anlæg og de bynære arealer ned til Storåen er meget velbesøgte rekreative Områder. Størstedelen af arealerne ejes af Vemb Borger- og Håndværkerforening. ?Verners Høj? er et mindre rekreativt åndehul i midtbyen.

Trafik og stier

Som det fremgår af afsnittet "Bymidteplan" ønsker Borger- og Håndværkerforeningen, at der iværksættes forskellige trafikale initiativer. Hovedgaden skal være en smuk, sikker og effektiv vej, der både kan fungere som gennemfartsvej og som byens handelsgade.

Trafikken gennem Vemb vil blive vurderet i forbindelse med udarbejdelse af en bymidteplan og kommunens arbejde med en trafiksikkerhedsplan. Kommunens trafiksikkerhedsplan er grundlaget for de fremtidige trafikinvesteringer, og i den sammenhæng vil der også indgå en trafiksti mellem Nr. Vosborg og Stationen i Vemb.

Borger- og Håndværkerforeningen ønsker et mere aktivt brug af naturen og omgivelserne - og dermed flere stiforbindelser. Kommunens Natur- og Miljøafdeling deltager gerne i en dialog med med lokalområdet om stier der både fører ud i naturen, men samtidig beskytter naturværdierne.

Offentlig service

Vemb Skole

Vemb skole underviser ca. 210 elever fra 0. - 7. kl. Vemb skole er nyrenoveret, så der er gode rammer for undervisningen og skolefritidshjemmet. De fleste elever kommer fra Vemb by, men Gørding-området og landsbyen Bur hører også under Vemb Skoledistrikt.

Der er cykelsti fra Vemb til henholdsvis Bur og Gørding. Der er dog også mulighed for at benytte skolebusordningen. I forbindelse med skolen drives der også skolefritidshjem, der pt. bruges af ca. 75 børn.

Væresteder til de unge

Borger- og Håndværkerforeningen mener, der er brug for flere tilbud ? især til de unge, der interesserer sig for andet end sport. Flere aktiviteter på skolen og måske andre steder. Det kunne f.eks. være et øve- og spillested. 

Borger- og Håndværkerforeningen vil afdækker behovet for uopfyldte aktivitetsmuligheder for de unge og efterfølgende arbejder på, at opfylde behovene på skolen og eventuelt andre steder i byen. Måske kunne der blive mulighed i stationsbygningen, hvor også Røde Kors flytter hen med genbrugsbutikken. Det er i øvrigt en flot bygning, som kunne bruges som ét af byens identitetsskabende omdrejningspunkter.

Børn- og Ungeforvaltningen går gerne i dialog med lokalområdet og drøfter mulighederne for at anvende skolens lokaler til nye aktiviteter, der kan styrke den som et lokalt kulturcenter.

Vemb Børnehave

Vemb børnehave er en kommunal daginstitution med plads til 60 børn i alderen 3 til 6 år fordelt på 3 grupper. Børnehaven råder over et stort rummeligt hus og udendørs legeplads med mange muligheder.

Idrætsanlæg, hal 

Vemb Hallen råder over en traditionel idrætshal med faciliteter til de mest kendte idrætsgrene, styrketræningslokaler, selskabslokaler samt ny minihal med omklædningsfaciliteter, ungdomsklub og diverse birum. Der er tennisbane bag hallen og boldbaner på østsiden af Stadionalle.

Ældre

Ældrecentret Krohaven består af 26 boliger, 4 gæstestuer, et cafeteria samt en aktivitetsdel. Faciliteterne omfatter store lyse lokaler og en hyggelig have, som kan benyttes af såvel beboere i centret og af pensionister fra lokalområdet.

Det åbne land

Naturen omkring Vemb er domineret af Storå, Storådalen, Nissum Fjord og Felsted Kog med deres rige plante og dyreliv. Storåen med sin egen laksestamme og flotte havørreder. Også Damhusåen er godt fiskevand. Klosterheden og mange andre mindre skov- og plantageområder betragtes som rekreativt nærområde.

Syd for Vemb har vi både Nr. Vosborg og Skærum Mølle. Nr. Vosborg er en 700 år gammel herregård med historisk atmosfære helt tilbage fra Valdemarstiden.

Skærum Mølle fungerer som center for Folkeuniversitetet. Et sted hvor videnskab og kunst formidles til hele samfundet, og hvor man finder ?Huset for sten og stjerner?

Det åbne land er, som det fremgår af landskabs- og naturafsnitene, opdelt i landskabsområder, hvor der i særlig grad skal tages hensyn til de landskabelige værdier og naturområder. der er opdelt i tre kategorier: A- målsatte, B- målsatte og C- målsatte.

Naturområderne skal have et alsidigt plante- og dyreliv som er beskrevet for de enkelte kategorier. Tilstanden af naturområderne skal leve op til målsætningerne.

Afgrænsningen af de forskellige opdelinger fremgår af kortbilaget nedenfor. Hvilke målsætninger, der skal opfyldes i de enkelte områder, fremgår af landskabs- og naturafsnittene under det åbne land.

Kort med natur- og landskabsområder

Rammer for lokalplanlægning

Se rammer for lokalplanlægning i Vemb

 

Befolkningsprognose

Vemb by og opland


Befolkningsprognose

Holstebro Kommune

Kort
Hovedstruktur og rammer