Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Bysamfund og bydele Ulfborg Det åbne land omkring Ulfborg

Udskriv siden

Det åbne land omkring Ulfborg

Ulfborg Plantage

Ulfborg Plantage, som er privatejet, består hovedsagelig af nåletræer, men der findes også løvtræer. Flere steder i plantagen er der store hedearealer og indlandsklitter. Der er et rigt fugleliv med spurve, musvåger, hornugler og også natravne, der kan opleves på en lun nat i juni.

Det er i Ulfborg Plantage, at det store skydecenter ligger ? Ulfborg Skyttecenter. I den kommunale del af Ulfborg-Vemb Plantage er der anlagt en mountainbikebane i et kuperet terræn.

Ulfborg Plantage

Madum Kirke Plantage

I Madum Kirke Plantage er afmærket 2 vandreture. Det er muligt at se formationer af indlandsklitterne endnu, specielt efter en brand som hærgede 25 ha af den midterste del af plantagen i 2003. På en vandretur gennem plantagen er der mulighed for at betragte mange løv- og nåletræsarter, fugtige engpartier og åben hede med græs og lyng.

Målsatte naturområder

Det åbne land er, som det fremgår af landskabs- og naturafsnittene, opdelt i landskabsområder, hvor der i særlig grad skal tages hensyn til de landskabelige værdier og naturområder der er opdelt i tre kategorier: A- målsatte, B- målsatte og C- målsatte. Ulfborg plantage er, på trods af de rekreative værdier for byen, ikke kategoriseret som et målsat naturområde.

Naturområderne skal have et alsidigt plante- og dyreliv, som er beskrevet for de enkelte kategorier. Tilstanden af naturområderne skal leve op til målsætningerne. Afgrænsningen af de forskellige opdelinger fremgår af kortbilaget nedenfor. Hvilke målsætninger, der skal opfyldes i de enkelte områder, fremgår af landskabs- og naturafsnittene under det åbne land.

 

 

 

 

 

 

 

Kort
Natur- og landskabsområder
 


Fritidsaktiviteter i naturen


Sti i plantagen