Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Bysamfund og bydele Ulfborg Trafik og stier

Udskriv siden

Trafik og stier

Gennemfartsvejen - trafikdæmpning

Vejdirektoratets afdeling Vest arbejder løbende med at anlægge trafiksikre by-gennemfarter i mindre bysamfund, der gennemskæres af en hovedvej. I denne forbindelse står Ulfborg nr. 2 på listen for Holstebro Kommune. Listen fremsendes til Vejdirektoratet, der samordner fra hele landet, før de sender en samlet liste til Transportministeriet, der så afsætter de midler, der besluttes politisk at bruge til formålet - ofte med justeringer i prioriteringen.

Stier

De offentlige stier kan opdeles i 3 kategorier. Cykel- og gangstier i byområderne, cykelstier mellem lokalsamfundene og byerne samt naturstier i det åbne land.

Intentionen er at bevare og udbygge stisystemet med nye stier i nye udstykninger, således at specielt børnenes skolevej sikres.

Adgangen til naturen skal forbedres - samtidig med at den, af hensyn til naturen, i stor udstrækning kan begrænses til færdsel på stierne.

Cykel-, gang- og naturstier skal udbygges så der bliver sammenhæng mellem stierne. Stierne i byen skal have forbindelse med naturstier og sommerhusområder.

Parkering

I Ulfborg bymidte er der ca. 215 offentlige parkeringspladser foruden den store parkeringsplads ved Vestjysk Fritidscenter med plads til ca. 95 personbiler og 8 busser. Derudover er der ca. 210 private parkeringspladser i tilknytning til butikker m.v.
Parkeringspladsen ved Harbogade kan udbygges ud mod Ulfkjærvej med plads til yderligere 40 biler.

Kollektiv trafik

Der er busforbindelse fra Thorsminde via Ulfborg til Holstebro med 12 daglige (hverdage) afgange fra Thorsminde til Ulfborg heraf videreføres 8 afgange til Holstebro (gældende for 2009).

Den øvrige kollektive trafik mellem bysamfundene i amtet varetages af DSB og VLTJ. Der er togforbindelse mellem Ringkøbing og Holstebro via Ulfborg, Vemb og Bur samt mellem Vemb og Thyborøn via Lemvig.

Der er busforbindelse fra Bur via Vemb, fra Staby via Ulfborg og Madum tilbage til Staby, samt en busforbindelse fra Ulfborg via Ulfborg Kirkeby til Vemb.

Ud fra lokale ønsker er der nu etableret en busforbindelse mellem Bur og Ulfborg via Vemb, der kører 2 gange om ugen med henblik på at skabe let adgang til Vestjysk Fritidscenter i Ulfborg for borgerne i Bur og Vemb.

 

 

 

 

 

 

Kortbilag 1
Hovedstruktur og rammer


Kortbilag 2
Vejklasser


Natursti