Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Bysamfund og bydele Vinderup Grønne områder

Udskriv siden

Grønne områder

Der er to overordnede grønne strøg, et øst vestgående langs banen og et nord sydgående mellem byen og Vindelevgård. Det er målet, at alle boligområder skal have gode stiforbindelser til til de overordnede grønne områder - og dermed videre forbindelse til de bynære naturområder i det åbne land.

Områderne skal udvikles til at imødekomme det behov, der er for rekreative aktiviteter, som de bolignære grønne områder ikke kan opfylde.

Det grønne strøg langs banen

Det grønne strøg langs banen er ikke fuldt udbygget, men det er tanken, at området skal være sammenhængende og forbindes til Vinderup skov øst for byen og til Oddersmosen vest for byen.

I dag består området af Vinderup Lystanlæg i øst, der er forbundet med Vinjes Torv centralt. Arealerne fra Vinjes Torv og mod øst er ejet af DSB, men forventes i forbindelse med en byomdannelse, at blive indrettet til et rekreativt grønt areal i sammenhæng med de to øvrige områder.

Der nord-sydgående strøg

I den nordlige ende vil strøget forløbe langs den østlige afgrænsning af byen og her have forbindelse til Vinderup Skov. Der skal i takt med udbygningen af den nordøstlige bydel etableres stier til og gennem området. Den sydlige del består dels af et grønt område og byens idrætsanlæg.

Området indeholder således størstedelen af de fritidsfunktioner, der er i byen. Det er tanken, at det brede strøg skal fortsættes mod syd, når den langsigtede byudvikling fortsætter i denne retning. Området skal funktionsmæssigt kunne optage de nye krav til fritidslivet og behovene for rekreation.

Lystanlægget

 

 

Adgang til Lystanlægget


Vinderup Skov


Grønning til Vindelevgård