Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Bysamfund og bydele Vinderup Midtbyplan

Udskriv siden

Midtbyplan

Mål

  • Bymidten skal udvikle sig som et levende center for den nordøstlige del af kommunen, hvor der er et alsidigt udbud af funktioner, der giver mulighed for aktiviteter og oplevelser.
  • Bymidten skal, som det vigtigste, være stedet med handel og service, der kan opfylde en stor del af behovet for de kundegrupper, der er i byen og oplandet.
  • Midtbyen skal gøres mangfoldig og alsidig, hvilket skal ske ved at styrke dens funktion som bolig,- kultur,- og handelsområde.
  • Midtbyen skal være tættere og mere bymæssig.
  • Bybygningen fremover skal ske i en skala, der er karakteristisk for den ældre tætte del af stationsbyen, hvor bebyggelsen er opført i 2,5 til 3 etager.
  • Byen skal indeholde varierede rum, gader, pladser og grønne parker, hvor folk gerne vil opholde sig og betragte livet i byen.
  • Midtbyen skal styrkes arkitektonisk og det bedste af stationsbyens arkitektur og kulturhistoriske elementer skal bevares.

Bymidten i fremtiden

Bymidten skal, som det vigtigste, være stedet med handel og service der kan opfylde en stor del af behovet for de kundegrupper, der er i kommunens opland.
Det er byrådets mål, at bymidten fortsat skal udvikle sig til at være et levende center, hvor der er et alsidigt udbud af funktioner, der giver mulighed for aktiviteter og oplevelser.

En levende by skabes i et samspil mellem alle byens funktioner. Det er væsentligt at der også er liv i byen, når butikkerne og arbejdspladserne er lukkede, hvilket betyder at der skal gives mulighed for og skabes interesse i at bygge attraktive byboliger.
Byen skal konstant være under forandring, fornyes og forbedres for at bevare sit livsgrundlag. Byen lever af handel, serviceerhverv og oplevelser.

Byen skal indeholde varierede rum, gader, pladser og grønne parker, hvor folk gerne vil opholde sig og betragte livet i byen. I denne sammenhæng er det væsentligt, at styrke midtbyen arkitektonisk og arbejde med bevaring af det bedste af stationsbyens arkitektur og kulturhistoriske elementer, der er byens identitet.

Kulturelle aktiviteter og funktioner er med til at styrke handelen, idet de også er med til at fastholde de lokale handlende og ikke mindst tiltrække turister, både de der er på gennemfart og de der i perioder er beboere i kommunens sommerhusområder.
Det er altså Byrådets ønske, at midtbyen gøres mangfoldig og alsidig, hvilket skal ske ved at styrke dens funktion som bolig,- kultur,- og handelsområde. En forudsætning for at der kan skabes plads til de mange funktioner er, at midtbyen bliver tættere og mere bymæssig. Bybygningen fremover skal ske i en skala, som er karakteristisk for den ældre tætte del af stationsbyen, hvor bebyggelsen er opført i 2,5 til 3 etager.

Søndergade

Detailhandel

I de udlagte centerområder, der i detailhandelssammenhæng kaldes bymidte, er der i dag 10.916 m2 butiksareal, fordelt med 3.479 m2 på tre dagligvarebutikker og 7.437 m2 på 27 udvalgsvarebutikker. Den fremtidige udbygning i hele området kan foregå indenfor en ramme på 12.916 m2. Dagligvarebutikker må max. have en størrelse på 3.500 m2 og udvalgsvarebutikker må max være på 2.000 m2.

Dagligvarer

For dagligvarehandelen vil det være et naturligt mål at satse på en lokalkøbsandel på omkring 100 for Vinderup. Det begrundes bl.a. i at oplandet for Vinderup by skønnes at svare til landsbyerne indenfor en afstand af op til 15 km og at dagligvarer normalt købes tæt ved bopælen. Endvidere forventes der som på landsplan en fortsat stor konkurrence inden for dagligvarehandelen, hvilket kan være til gavn for forbrugerne, men det kan samtidig påvirke omsætningen negativt i en indkøringsperiode med nye butikker.

Ved at tilstræbe en lokalkøbsandel på 100 for dagligvarer kan der beregnes et omsætningspotentiale på omtrent 45 mio. kr. som svarer til etablering af 2 nye discountbutikker eller flere andre specialvarebutikker. Vinderup By må med sin størrelse og beliggenhed forventes at styrke sin rolle som områdecenter for den nordlige del af kommunen.

Med den nuværende udvikling inden for detailhandelen må det derimod vurderes som tvivlsomt, om der på sigt kan opretholdes dagligvarebutikker i flere af oplandets bysamfund, fx Sevel, Ejsing og Herrup. Dette kan yderligere give et omsætningspotentiale i Vinderup er i størrelsesorden på 10-15 mio. kr. og dermed potentiale for yderligere et antal dagligvarebutikker.
For en by af Vinderups størrelse er det afgørende, at nye dagligvarebutikker, f.eks. discountbutikker, ikke blot i sig selv tilbyder nye indkøbsmuligheder. De skal også placeres tæt på de lokale udvalgsvarebutikker, så de lokale udvalgsvarebutikker får gavn af den store kundetilstrømning, som en discountbutik skaber. For en by af Vinderups størrelse er det af stor betydning, at butikkerne ligger samlet, så tiltrækningskraften øges.

Udvalgsvarer

I modsætning til den skærpede konkurrence inden for dagligvarehandelen kan der forventes en større reel vækst i omsætningen inden for udvalgsvarer. Det vurderes imidlertid som tvivlsomt, om dækningsgraden for udvalgsvarer i Vinderup by kan forøges ret meget, medmindre der sker gennemgribende ændringer af butikssammensætningen, handelsmiljøet eller andet.

Udvalgsvarehandelen er typisk stærkt koncentreret i de store byer. Et stort dagligvareudbud kan imidlertid trække udvalgsvarehandelen op, hvis der er kort afstand imellem butikkerne. Ved en samlet bymiljøindsats og en fortsat udbygning af dagligvarehandelen, vil det kunne give afsmittende virkning på initiativer på udvalgsvareområdet.

Et levende butiksliv præget af kvalitet og variation. En smuk og velfungerende bymidte er kendetegnet ved et levende butiksliv. Butikkerne er drivkraften i enhver bymidte. En bymidte uden butikker er en død bymidte. Et smukt og velfungerende bymiljø er samtidig forudsætningen for, at butikkerne kan tiltrække kunder til byen. 

Handelsforeningen skal være særligt opmærksom på at fremme butikker, der ikke repræsenterer et »standardkoncept«, som kunderne også kender fra nabobyen. Det kan f.eks. være helt nye butikskæder, som er baseret på et lokalt engagement. Lokale butikker kan f.eks. satse på at yde bedre service end standardbutikken. Det er de »unikke« butikker, som giver handelsbyen en særlig profil.

Byomdannelsesområder

Midtbyplanen viser en række udviklingsmuligheder i forskellige delområder af byen og i visse dele af bymidten er der flere modeller for udvikling af områderne. De to modeller behandler ikke alle områder ens. Den første model har i højere grad fokus på den nordlige del af midtbyen, mens den anden model fokuserer på den sydlige del af midtbyen. Fælles for de to modeller er, at de begge behandler den centrale del af midtbyen og giver hvert deres bud på hvordan midtbyen kan indrettes. Planerne består af en række elementer, der tidsmæssigt kan have meget forskellige perspektiver. Det er derfor vigtigt at pointerer, at midtbyplanen giver et billede af de rammer, som den fremtidige udvikling skal holde sig indenfor.

På kort sigt, hvor der stadig er stor trafikintensitet, skal der arbejdes med en »fortætningsmodel « hvor udviklingen af detailhandlen sker på den nordlige del af Søndergade og den sydlige del af Nørregade ? på strækningen fra Sevelvej til Møllevej. Desuden skal der arbejdes med udvikling af detailhandelen på Vestergade og i området omkring den store parkeringsplads mellem Nylandsvej og Søndergade. I disse områder kan byens bagsidearealer laves om til forsider, der ligger i »læ« for trafikken på hovedgaden. På lang sigt, når omfartsvejen er en realitet og den uvedkommende trafik derfor er reduceret kraftigt, kan detailhandlen udvikles længere ud langs Nørregade og Søndergade.

På lang sigt, når omfartsvejen er en realitet og den uvedkommende trafik derfor er reduceret kraftigt, kan detailhandlen udvikles længere ud langs Nørregade og Søndergade. Et af målene med planlægningen er, at se detailhandelen i sammenhæng med bybygning i Vinderup midtby. Der skal skabes billeder af, hvordan en levende midtby kan tage sig ud, med det formål at øge interessen for at investere i byen. Detailhandelsplanlægningen skal, foruden at skabe plads til detailhandelsudviklingen, også ses som et redskab til at markedsføre Vinderup midtby overfor nye butiksejere, butikskæder og lignende.

Udviklingen, der er sket på dagligvareområdet, har betydet, at der er skabt en konkurrence og dermed et udbud og et prisniveau, som er på et niveau, der matcher omegnsbyerne. Denne styrke skal udnyttes til også at forøge udvalgsvarehandelen. Større konkurrence har altid vist sig som en fordel for forbrugerne og handelsmiljøet som helhed.

Den trafikale forudsætning for midtbyplanen er, et scenarie indtil omfartsvejen kommer og et scenarie efter omfartsvejen er etableret omkring Vinderup. Midtbyplanen tager derfor udgangspunkt i en trafikal situation med en daglig trafikmængde på ca. 9.000 biler i døgnet, men er tilrettelagt, så forholdene umiddelbart kan ændres, når omfartsvejen bliver en realitet.

Midtbyplanen sigter således på, gennem en trafiksanering af hovedgaden, at skabe et bedre miljø til gavn for handel og byliv på den centrale del af hovedgaden, samt at gøre det trygt og sikkert at færdes på og over hovedgaden.
Trafiksaneringen skal endvidere skabe en bedre visuel forbindelse på tværs af banen mellem byens nordlige og sydlige del.

Midtbyplanen indeholder en række konkrete og detaljerede forslag til ændringer af  hele hovedgadestrækningen omfattende Søndergade og Nørregade.

I det følgende er byomdannelsesområderne behandlet hver for sig. Til området mellem Nylandsvej og Søndergade og området ved Anlægget, hvor de to modeller adskiller sig fra hinanden, er hvert af de to forslag beskrevet.

Området mellem Søndergade og Nylandsvej ? model A

3-D illustration af området

Parkeringspladsen mellem Søndergade og Nylandsvej er et af byens vigtigste ankomstrum, men det fremtræder i dag slidt og ustruktureret. Rummet er diffust og opløst, og mangler »vægge« især mod øst. Parkeringspladsen er ret ekstensivt udnyttet. En ny organisering vil kunne tilføre området flere parkeringspladser - samtidigt med at der kan blive plads til nye aktiviteter.

Midtbyplanen foreslår en omstrukturering af pladsen ved placering af ny bebyggelse kan der skabes et veldefineret byrum, der kan danne rammen om en række nye aktiviteter. Mod øst placeres en ny samlet bebyggelse, der kan danne grænsen mod Nylandsvej. Mod parkeringspladsen følger en ny bebyggelse Faktas facadelinie, så der skabes en fast »væg« på parkeringsrummet.

På vestsiden af parkerings-pladsen foreslås to nye byggemuligheder der, sammen med den eksisterende bebyggelse, danner rummets vestlige »væg«. Bebyggelsen mod øst foreslås givet en højde på 2½ etager for at få et volumen, der kan modsvare pladsens størrelse. Planen foreslår, at der kan bygges henover Faktas bygning, eller at der med tiden kan etableres en ny bygning.

På vestsiden af parkeringspladsen skal bebyggelsen have en højde, der svarer til højden på det nye bolighus og på Super Brugsens bagbebyggelse. Planen lægger op til, at der kan etableres forretninger eller publikumsorienterede aktiviteter i stueetagen, og med beboelse eller kontorerhverv på de øvrige etager. Mod nord åbnes området omkring vandtårnet, blandt andet ved at fjerne den gamle telefonbygning og det offentlige toilet, så parkeringspladsen mod nord får en grøn afslutning, der har kontakt til den grønne forbindelse langs banen. For at modarbejde pladsens langstrakte karakter, kan den gennemskæres af en belagt flade, der via gyder og porte kan skabe forbindelse mellem Søndergade og de nye aktiviteter på parkeringspladsen.

Fladen opdeler rummet i tre dele, som gives forskellige funktioner. Mod syd placeres en regulær parkeringsplads mod bolighuset og en multiplads. Multipladsen kan gennem dens møblering og opstribning bruges til forskellige sports- og »street«-aktiviteter - og den kan evt. overisles om vinteren.
Ved spidsbelastninger kan multipladsen inddrages som parkeringsplads. Midt på pladsen laves en opholdsplads eller et bytorv, og mod nord laves en regulær parkeringsplads.

Aktivitetshus

Et andet element på pladsen kan være et nyt kultur- og aktivitetshus, der kan danne en samlet ramme om de sociale og kulturelle aktiviteter, der i dag er spredt rundt i byen. Husets centrale omdrejningspunkt kan være biblioteket, og det kan være et tiltrængt samlingssted for byens unge.
I alternativet er der vist to byggemuligheder, der er transparente hvide. Byggemulighederne er medtaget som forslag i denne videre bearbejdning, da de er vigtige for afgrænsningen af det nye rum.

Ny bebyggelse ved banen

Ved banen anviser planen en ny byggemulighed som erstatning for Nørgårdsvej 1. I forslaget er der vist 2 dobbelt-punkthuse, der ligger på skrænten mod banen. Mod Nørgårdsvej er bebyggelsen 1 etage, men skrænten gør, at bebyggelsen kan være 2 mod banen. Adgang til bebyggelsen sker fra nord, og parkering kan ske under husene.

Vestergade ? model A

3-D illustration af området

På Vestergade forstærkes detailhandelsstrukturen på den vestlige side af Søndergade ved at give mulighed for nye butikker. Der lægges i planen op til, at der kan anlægges eksempelvis en discount dagligvarebutik umiddelbart bag banken, der kan fungere som »publikumsmagnet« for den vestlige side af hovedgaden.
På den modsatte side af Vestergade gives der mulighed for, at der kan etableres en bygning med butik i underetagen og boliger på de øvrige etager. Alternativt kan der etableres en ny stram boligbebyggelse, som vist på alternativet.
I model A er "jern og metal bygningen" bevaret, da den med sin særegne arkitektur, kan medvirke til at skabe en særlig stemning i gaden.

Området mellem Søndergade og Nylandsvej ? model B

3-D illustration af området

Model B viser, at der kan skabes en tydeligere akse mellem det grønne område ved Anlægget og området bag Super Brugsen ved at fjerne et par bygninger i Søndergade. I stedet kan der placeres 2 nye bygninger, der tager retning efter aksen. Bygningerne kan opføres med en højde på 2 etager med en penthouselejlighed på toppen. Aksen ender mod øst i et nyt aktivitets- og kulturhus, der vil være aksens naturlige fokuspunkt.

På bagarealer skabes der en belægning, der binder arealerne mod parkeringspladserne sammen. Idéen er, at gøre butikkernes bagside til en ny forside, hvorfra der er direkte adgang fra de omkringliggende parkeringspladser Alternativet viser en anden trafikal løsning for parkeringsområdet, idet der også er adgang til parkeringspladsen fra Sevelvej henover forarealet ved El-kompagniet.

Desuden er der en ensrettet udkørsel til Søndergade fra Nørgårdsvej. Alternativet anviser en anden strukturering af bebyggelsen. Mod nord lukker bebyggelsen sig omkring det grønne område ved Vandtårnet. Mod syd placeres en bebyggelse, der danner den sydlige afslutning af parkeringsrummet. Bebyggelsen foreslås anlagt med en højde på maks. 2½ etager.

Modellen viser desuden, hvordan der kan bebygges langs banen, her er det dog vigtigt at understrege, at der af hensyn til vibrationer fra banen skal holdes en afstand på 25 meter mellem ny bebyggelse og banen - med mindre der kan dispenseres fra reglerne. I modellen ligger de vestligste bygninger inden for denne afstand. I modellen er den nye bebyggelse vist som 7 enfamiliehuse, der udnytter det stejle terræn, så der bliver mulighed for boliger i flere niveauer.

Langs banen kan der etableres en stiforbindelse mellem midtbyen og det åbne land mod øst. En sti, der også skaber forbindelse til en overføring over banen, så der bliver en sikker forbindelse mellem den sydøstlige del af byen og banens ventefaciliteter.

Vestergade - Model B

3-D illustration af området

I model B er "jern- og metalbygningen" fjernet for at give mere plads til den nye bebyggelse. Vestergades profil foreslås ændret radikalt, så den får karakter af en lille og intim strøggade. Ny bebyggelse langs gaden udvider profilet, hvor kørebane og fodgængerarealer anlægges i niveau. Det foreslås, at der anvendes granit på hele strækningen - både på kørebane og gangarealer.

Anlægget

Det nye profil medvirker til at synliggøre forbindelsen mellem hovedgaden og Anlægget, og en stram beplantning understreger forbindelsen.

Ny bebyggelse

Med ryg mod Anlægget foreslås en ny bebyggelse bestående af en række boliger i 2 etager, med 2 boliger pr. etage, der ligger bag 2 etagers rækkehuse. Boligerne skal placeres udenfor, men i kanten af Anlægget, så de fremstår som en naturlig overgang mellem Anlægget og byen. Der er ikke private opholdsarealer omkring bygningerne, og der er således offentlig adgang helt frem til bygningerne.

Bebyggelsen er orienteret, så der opnås visuelle forbindelse fra det nye boligområde til Anlægget. Ligesom der fra parkeringspladserne på Sydbanevej vil være visuel kontakt til Anlægget.
I model B er bebyggelsen mod Sydbanevej vendt, så den har facade mod parkeringspladsen og herved skaber delvist lukkede rum i den nye bebyggelse. Anlægget kan i princippet udvides op imellem bebyggelsen således, at der dannes et parklandskab mellem det nuværende anlæg og Sydbanevej.

Parkering

Der anlægges ikke parkeringspladser på den nye strøggade, men der er forbindelse til parkeringspladserne på Sydbanevej, og parkering internt i den nye bebyggelse.

Nørregade

3-D illustration af området

Karréen bag hotellet mellem Nørregade og Nørre Allé, der i forudsætningerne er udpeget til byfornyelsesområde og hvor der findes en række bygninger i dårlig stand, foreslås i planen omstruktureret, så der bliver plads til en parkeringsplads, der kan bruges i forbindelse med arrangementer på hotellet.

Bebyggelsen placeres som en randbebyggelse mod Nørregade og foreslås opført med en bygningshøjde på 2-2½ etager.

Bygningerne må ikke sammenbygges langs hele facaden mod Nørregade, men skal fremstå som enten enkeltstående eller delvist sammenbyggede, så bygningsvoluminerne spiller sammen med karakteren af den øvrige stationsbybebyggelse i Nørregade.

Parkeringspladsen placeres mod skellet til den eksisterende villabebyggelse mod øst, og det forslås at hovedadgangen placeres på Nørre Allé, men at der laves en ensrettet udkørsel mod Nørregade.

Søndergade

3-D illustration af området

Omkring kirken kan opføres en ny bebyggelse, der skaber rammen om et nyt kirketorv. Kirketorvet strækker sig over Søndergade, og pladsen markeres i kørebanen med et skifte i belægningen.
De nye bebyggelse skal volumenmæssigt underordne sig kirke, og må derfor ikke opføres med en højde der overstiger 2 etager. Desuden skal den opføres i en arkitektur, der harmonerer med kirken. Parkeringspladserne til kirken skal fastholdes og nye kan placeres bag den nye bebyggelse.

I krydset mellem Søndergade og Handbjergvej placeres ligeledes en ny hjørnebebyggelse, der sammen med den nye bebyggelse på det sydøstlige hjørne af krydset, formidler den sydlige ankomst til midtbyen.

 

 

 

 

Kort
Hovedstruktur og rammer


Tabel

Fremtidig butiksramme og max. butiksstørrelser


Stationsvej