Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Bysamfund og bydele Vinderup Trafik og stier

Udskriv siden

Trafik og stier

Omfartsvej

Der reserveres nu kun areal til placering af den vestligste linieføring af omfartsvejen og det er den linieføring, der har været reserveret i mange år. Det er Byrådets oplæg, at det kun er strækningen mellem Struervej og Skivevej der skal etableres. Reservationen, der forløber hen over Hellegård Ådal, er udtaget af kommuneplanen, dels vurderet ud fra behovet, dels af natur- og landskabsmæssige grunde. 

Omfartsvejen skal aflaste Nørregade og Søndergade for den tunge trafik, medens den lette trafik har mulighed for- og valgfrihed til at benytte begge veje. Etableringstidspunktet for den vestlige omfartsvej vil blive vurderet i forhold til, om den reelle trafikbelastning vil blive som prognoserne forudsiger.

Når omfartsvejen er en mulighed trafikanterne kan vælge, så er det muligt at udforme den centrale del af Nørregade og Søndergade som sivegade - trafikken vil foregår på de handlendes præmisser.

Station og busterminal

Gennemførte projekter

Fordelingsvejene til henholdsvis Bjertparken og Vindelevgård er etableret og er blevet sammenhængende. Vejen fortsætte syd om Bjertparken og Vindelevgaard, og fungerer som en omfartsvej mellem Sevelvej og Holstebrovej.

Ved realisering af dele af midtbyplanen er Stationsvej indrettet med opholdsareal foran Hotellet og parkering samt opholdsareal ved posthuset. Trafikken er blevet ensrettet fra Nørregade til Stationen. Ved Vinjes Torv er Nørgårdsvej indrettet med torvebelægning og trafikken er ensrettet ud mod Søndergade.

Stier

Stisystemerne i de nævnte udbygningsområder, både bolig- og erhvervsområder, vil blive udbygget og koblet på det overordnede stisystem. Der etableres i videst muligt omfang trafiksikre skoleveje i form af cykel-/gangstier langs eksisterende veje.

Der vil i planperioden blive foretaget en vurdering af, om der er behov for etablering af stier eller cykelstriber på følgende strækninger:

  • Vinderup ? Sevel.
  • Vinderup ? Sahl.
  • Vinderup - Holstebro
  • Vinderup - Tværmose erhvervsområde

Byrådet vil i planperioden vurdere behovet for etablering af stier langs de overordnede veje. Med det formål at skabe intern sammenhæng i kommunen er en forbindelse mellem Holstebro og Vinderup nødvendig.

Det er oplagt at forbinde områdecentrene Ulfborg og Vinderup med Holstebro og dermed også skabe stiforbindelse til lokalcentrene og landsbyerne. Ligeledes vil en forbindelse til Skive blive vurderet. Den første strækning fra Vinderup by til Tværmose Industriområde har højeste prioritet, idet den kan betjene et erhvervsområde med ca. 500 arbejdspladser.

 

Kortbilag 1
Hovedstruktur og rammer


Kortbilag 2
Vejklasser


Krydset Søndergade Sevelvej