Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Det åbne land Natur Redegørelse - Natur

Udskriv siden

Redegørelse - Natur

Ændringer i naturplanlægningen

Naturplanlægningen for det område, der i dag udgør Holstebro Kommune, blev gennemført første gang i forbindelse med Ringkjøbing Amts Regionplan 2005. Planlægningen videreføres hermed i den nye kommuneplan. Der er dog visse ændringer:

For det første er de udpegede områder med værdifulde paddelokaliteter? i den hidtidige naturplan udgået. Udpegningen omfattede primært områder med fund af løgfrø og stor vandsalamander, der er henholdsvis sjælden og mindre almindelig i denne del af landet. Begge arter er imidlertid omfattet af den strenge beskyttelse i EF-habitatdirektivets bilag IV ? i øvrigt sammen med spidssnudet frø og strandtudse, der er ret vidt udbredte i kommunen. Siden 2005 er den strenge beskyttelse implementeret i dansk lovgivning, og der skønnes derfor ikke længere at være behov for de udpegede paddeområder.

For det andet er der sket visse ændringer i placeringen af de A-, B- og C-målsatte naturområder. Ændringerne skyldes primært, at den underliggende udpegning af beskyttede naturtyper - jf. naturbeskyttelseslovens § 3 der er gjort mere præcis. Men derudover er der sket mindre ændringer i målsætningerne i takt med et forbedret vidensgrundlag. Arealmæssigt er der dog ikke sket større ændringer i den samlede fordeling af A-, B- og C-målsat natur.

For det tredje er udpegningen af 'potentielle naturområder' gjort mere præcis og realistisk. Endelig er visse retningslinier slettet eller opdateret.

Opfølgning på hidtidig naturplanlægning

I sit hidtidige arbejde med gennemførelse af naturplanlægningen har Holstebro Kommune fokuseret på at standse den formodede tilbagegang i biologisk mangfoldighed i de A- og B-målsatte naturområder. Dette har været prioriteret frem for en indsats for eksempel i de udpegede spredningskorridorer.

Endvidere har fokus ligget udenfor de Internationale Naturbeskyttelsesområder, hvor naturen under alle omstændigheder vil blive omfattet af de statslige Natura 2000-planer.

Der er i alt gennemgået 43 naturområder siden kommunalreformen. Det drejer sig typisk om enge og moser, som er særligt værdifulde rent botanisk. Alle er højt målsatte. Ud over en simpel botanisk overvågning er der foretaget en tilstandsvurdering, herunder en registrering af naturtilstand, plejebehov, eventuelle ulovlige forhold mv. Et stort antal lodsejere er kontaktet med henblik på at finde fælles løsninger på de konstaterede problemer. Arbejdet vil fortsætte fremover i en 4-årig cyklus, således at alle områder overvåges og der følges op på resultaterne en gang i hver kommuneplanperiode. Nye, vigtige lokaliteter vil blive føjet til de 43 eksisterende.

Herudover har Holstebro Kommune i 2007/08 gennemført en række projekter i de ovenfor omtalte ?områder med værdifulde paddelokaliteter?. Der er nygravet og oprenset ca. 60 vandhuller.

Kommunens egne arealer

Holstebro Kommune lægger stor vægt på, at naturindholdet i de kommunalt ejede arealer er optimalt. Det gælder ikke mindst de kommunalt ejede skove, hvor skovdriften vil blive konverteret til mere naturnær og publikumsvenlig drift.

EU?s naturdirektiver

EU?s direktiver på naturområdet får gradvist større og større indflydelse også på Holstebro Kommunes naturindsats. Kommunen rummer i alt 10 Internationale Naturbeskyttelsesområder, også kaldet Natura 2000-områder. For disse områder skal de statslige miljøcentre senest ved udgangen af 2009 have vedtaget de såkaldte Natura 2000-planer. På baggrund heraf udarbejder kommunen en handleplan, som skal være endeligt vedtaget ved udgangen af 2010. Herefter påbegynder kommunen arbejdet med at gennemføre handleplanen frem mod 2015. Natura 2000-planlægningen er en bindende forudsætning for den øvrige kommunale planlægning.

Herudover tager kommunen de fornødne hensyn til de Internationale Naturbeskyttelsesområder i forbindelse med sagsbehandling af en lang række sager samt i sager om lokalplanlægning mv. Endelig arbejder kommunen i de samme sager typisk også med de strengt beskyttede arter jf. EU?s habitatdirektiv ? de såkaldte bilag IV arter.

Samarbejde med borgerne

I sit arbejde for bevarelse af den biologiske mangfoldighed lægger kommunen stor vægt på et positivt samarbejde med kommunens borgere. Det gælder lodsejere til vigtige naturlokaliteter, ejere af kreaturer, heste eller får, der kan bruges til afgræsning i naturen, samt alle andre borgere med viden om og interesse for naturen. Dette netværk af ressourcepersoner udbygges til stadighed. Samarbejdet med de grønne organisationer, som det blandt andet sker i kommunens Grønne Råd, er tilsvarende vigtigt for kommunen.

Kommunen lægger stor vægt på, at naturområderne er tilgængelige for borgerne, og at naturværdierne formidles. Herved skabes den følelse af ejerskab i befolkningen, som på sigt er en afgørende forudsætning for bevaringsarbejdet.

 

Kort
Naturbeskyttelsesområder


Adgang til det åbne land

Plettet Gøgeurt


Trævlekrone

Strandtudse