Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Det åbne land Skovrejsning Redegørelse - Skovrejsning

Udskriv siden

Redegørelse - Skovrejsning

Skovrejsningsområder

Udpegningen af skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket er en afvejning af interesserne i det åbne land; nemlig interesserne knyttet til beskyttelsen af grundvandet, vandmiljøet, naturen, landbruget, befolkningens rekreative udfoldelsesmuligheder, råstofindvinding samt tekniske anlæg (såsom vindmøller, naturgasledninger og veje).

Hensigten med Skovrejsningsområder er, at

  • Øge beskyttelsen af grundvand i indvindingsoplande, hvor der sker en særlig stor og betydningsfuld grundvandsdannelse og anvendelse af drikkevand.
  • Beskyttelse af overfladevand i oplandsområder til Nissum Fjord og Limfjorden, hvor der er størst risiko for næringsstofbelastning til overfladevandet.
  • Udpege egnede arealer, hvor ny skov kan være nytteskov og/eller som rekreativt område samt levested for vilde dyr og planter.

Skovbrynene er vigtige for den biologiske mangfoldighed. De kan indeholde et stort antal træ- og buskarter, kan være voksested for en righoldig urtevegetation og hjemsted for mange dyr. Ved nyanlæg af skove er det af stor betydning med mange skovbryn for at fremme den biologiske mangfoldighed. Dette kan for eksempel opnås ved at plante mange mindre skove frem for få store, eller ved at der etableres skov med op til 10 % lysåbne arealer af det samlede skovareal.

Skovrejsningsområderne er begrænset til højtprioriterede områder for at sikre landbrugets voksende behov for arealer, hvor der kan spredes husdyrgødning og for at få flest aftaler i de positive skovrejsningsområder og ikke i neutralområderne, hvor de positive effekter på natur og miljø er mere begrænsede. Herved kan neutralområder i højere grad friholdes til landbrugsformål.

Udpegning af skovrejsningsområder forhindrer ikke, at området fortsat kan anvendes som hidtil, og der er heller ikke nogen pligt til at plante skov. Men områdets status som skovrejsningsområde vil indgå i kommunens konkrete sagsbehandling ved ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse efter anden lovgivning.

Områder hvor skovrejsning er uønsket

Områder hvor skovrejsning er uønsket udpeges, fordi skov kan sløre landskabsformer og være i strid med andre arealinteresser som f.eks. naturværdier, kulturhistoriske spor, geologiske bevaringsværdier og råstofindvinding. Hvis de mest markante landskabstræk fortsat skal være synlige i terrænet er det vigtigt, at der i en række områder ikke sker tilplantning af træer.

  • Nogle steder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan mindre skovtilplantninger efter en konkret vurdering tillades. Plantningen må så ikke stride imod de interesser kommunen ønsker at beskytte. Administrationen sker på grundlag af de overordnede målsætninger, idet afgørelsen træffes under hensyntagen til langsigtede mål for arealerne.
  • Det søges undgået massiv tilplantning, hvor skovrejsning er uønsket.
  • Mindre arronderinger med løvtræer af eksisterende skove tillades i områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Plantninger på under ½ ha, som har karakter af fritliggende vildtremisser samt hegn eller lignende, kan gennemføres uanset reglerne om skovtilplantning. Naturbeskyttelsesloven skal dog respekteres. Kommunen ønsker at beskytte råstofforekomster, så de ikke beslaglægges til andre formål. Derfor kan tilplantning af råstofinteresseområder eller råstofgraveområde først ske, når råstoffet er udnyttet.

Øvrige områder ? neutralt område

Størstedelen af det åbne land er hverken udpeget skovrejsningsområde eller område hvor skovrejsning er uønsket. Her er der stadig mulighed for tilplantning. Naturbeskyttelsesloven medfører i nogle tilfælde, at tilplantning ikke kan tillades.
 

 

Anna Anchersvej


Kort
Skovrejsningsområder og skovrejsning uønsket