Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Kommuneplanstrategi 2011 Redegørelse - Teknik og miljø

Udskriv siden

Redegørelse - Teknik og miljø

Vindmøller

Det vil Byrådet

  • En tredobling af vindkraften inden 2025, evt. incl. bidrag fra offshore møller. Kommune udnytter kun ca. 1/3 af vindkraftpotentialet.
  • Vindmølleplan i 2011, hvor vindressourcen opgøres på baggrund af potentielle områder. Der udlægges arealer svarende til mindst en tredobling af vindkraften i kommunen.

Redegørelse strategi 2011

Det vil Byrådet - Se hovedtema 3 "Erhvervsudvikling og klima"

I kommuneplan 2009 har Holstebro Kommune nedenstående målsætning på vindmølleområdet: - At der udlægges arealer til en fordobling af den installerede vindmølleeffekt. - At beskytte landskabelige og natur- og kulturhistoriske værdier samt at minimere gener hos naboer til vindmøller mest muligt

I Kommuneplan 2009 er udlagt 4 nye rammeområder for vindmøller. Status for disse områder fremgår af nedenstående tabel:

Område

Bemærkninger

Antal møller

Samlet effekt/anslået samlet effekt

Status ultimo 2010

34.T.02 – Ejsing

 

Eksisterende område overført

3

6,9 MW

Er under opførelse

34.T.05 - Ulfborg 

 

Eksisterende område overført

3

10,8 MW

Er opført

34.T.03 - Hogager

 

Nyt område

8-10

Cirka 20 MW

Flere ansøgere, planlægning endnu ikke påbegyndt

34.T.04 - Gedbovej

 

Nyt område

4

Cirka 10 MW

VVM-procedure påbegyndt

 

 

 

Ca. 50 MW

 


Vurdering af udvikling siden 2007
Den installerede vindmølleeffekt i Holstebro kommune var ultimo 2010 ca. 74 MW mod 63 MW i 2007. Der er i alt 17,7 MW ny vindmølleeffekt etableret/under etablering. Der er udlagt nye rammeområder til ca. 30 MW

Kommunens målsætning om udlægning af arealer til en fordobling af den installerede vindmølleeffekt er således endnu ikke nået. Herudover skal der i forbindelse med arealudlæg kompenseres for at eksisterende møller vil blive udtjente og taget ned. Det vil ikke altid være muligt at opstille moderne, store møller til erstatning for eksisterende vindmøller, da større møller kræver længere afstand til beboelse (mindst 4 x møllens totalhøjde).

Kommunen vil i 2011 udarbejde en temaplan, hvori der udlægges yderligere vindmølleområder, så målsætningen om fordobling af den installerede effekt kan nås. Der vil blive taget udgangspunkt i de perspektivområder, som fremgår af kommuneplan 2009.

Vurdering af nye muligheder på området
I forbindelse med udlægning af områder i en egentlig vindmølleplan vil kommunen vurdere, om evt. nedlæggelse af boliger kan give mulighed for nye områder, eller eventuel udvidelse af rammeområder/allerede udlagte områder.

Ifølge Lov om vedvarende Energi (VE-loven) afsættes en andel fra hver ny opstillet vindmølle i en grøn fond, som kommunen kan anvende til forskellige formål. Byrådet har besluttet, at midlerne fortrinsvist skal bruges lokalt, så de kan komme borgere der bor tæt ved vindmøllerne, til gode.

Vurdering af evt. arealbehov i fremtiden
I forbindelse med udarbejdelse af en vindmølleplan, vil et antal nye rammeområder til vindmøller blive udlagt.

Ifølge Climate Circles strategiske energiplan fra 2010 har vindkraft stor betydning for kommunens andel af vedvarende energi, idet vindenergi står for ca. 1/3 af kommunens potentielle VE-ressourcer.  Kommunen udnytter iflg. Climate Circles rapport kun ca. 1/3 af vindkraftpotentialet, og der foreslås en tredobling af vindkraften inden 2025, evt. incl. bidrag fra off-shore møller.

En tredobling af vindkraften foreslås ligeledes i det foreliggende udkast til klimaplan for Holstebro Kommune. I forbindelse med udarbejdelse af en egentlig vindmølleplan bør det undersøges, hvad kommunens vindkraftpotentiale er, hvis mulige områder udnyttes. Den installerede vindmølleeffekt vil ikke afspejle den egentlige vindkraftproduktion i et geografisk område, da vindressourcerne varierer afhængig af, hvor i landet man befinder sig. I kystnære områder kan middelvindstyrken være over 10m/sek, mens den inde i landet kan være under 7 m/sek. Det er dog ikke urentabelt at opstille vindmøller inde i landet, idet møllens udformning, f. eks. med en større navhøjde og gunstige terrænforhold kan kompensere for lavere middelvindstyrke.