Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Teknik og miljø Miljøvurdering

Udskriv siden

Miljøvurdering

Indledning

Ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurdering af planer og programmer skal forslaget til kommuneplan miljøvurderes. Miljøvurderingen af kommuneplanforslaget er begrænset til de dele af planen der indeholder ændringer i forhold til den gældende kommuneplan. Kommunen vurderer, at kommuneplanen skal miljøvurderes efter reglerne om miljøvurdering af planer og programmer.

I kommuneplan indgår følgende ændringer, der ikke som udgangspunkt vurderes som ubetydelige i miljømæssig henseende: 

  1. Udpegning af byvækstarealer i nordvest - Alstrup området, i nordøst - Hornshøj området, i sydøst - Halgård-Tvis området i Holstebro by. Arealer svarende til 12 års forbrug medtages i rammerne for lokalplanlægning.
  2. Udpegning af trafikvejnet til betjening af de ny byområder.
  3. Udpegning af vindmølleområder ved Ulfborg, Ejsing, Hogager og Gedbo for hvilke der fastlægges retningslinier for udbygning med en betydelig vindmøllekapacitet. Der foruden peges der på vindmølle-interesseområder, der på sigt yderligere kan øge kapaciteten.

I den indledende høringsperiode er nabokommunerne og andre myndigheder blevet hørt som berørte myndigheder. Der ikke indkommet høringssvar. Ifølge lovens § 7, stk. 2, skal miljørapporten indeholde de oplysninger, der er nævnt i lovens bilag 1.

Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, og på hvilket trin i planhierarkiet den befinder sig.

Sammenfattende redegørelse

Denne sammenfattende redegørelse skal beskrive, hvorledes miljøvurderingen (rapporten) og den gennemførte høringsprocedure har påvirket planen og beslutningen om at vedtage planen, samt det endelige overvågningsprogram.

Miljørapporten der blev offentliggjort i forbindelse med kommuneplanforslagets offentlighedsfase har ikke givet anledning til politiske overvejelser om ændring af planen.

Der er, som det fremgår af de sammenskrevne bemærkninger, ikke indkommet udtalelser i offentlighedsfasen med baggrund i miljørapporten. Det betyder at der ikke, på det grundlag, er foretaget ændringer i kommuneplanen. De miljøhensyn der er taget, fremgår således stadig af miljøurderingen, i afsnittet "Miljøpåvirkning - nye områder".

Der er foretaget ændringer af nedenstående ny udbygningsområder, som er omfattet af miljørapporten. De nævnte ændringer er ikke sket med baggrund i miljørapporten, men med baggrund i tilpasninger til eksisterende og planlagte vejanlæg, på foranledning af Vejdirektoratet. Ændringerne af arealudlæggene har ikke givet anledning til ændringer af miljørapporten, ide der er tale om de samme udbygningsmråder, men tidsperspektivet er ændret.

Sydøst - Halgård-Tvis området

Rammerne for Klostervejskvarteret er reduceret og det tidligere område er istedet udlagt til udbygning på sigt.

Nyt erhvervsområde - Skautrupvej langs Herningvej

Erhvervsområde ved Skautrupvej i Tvis, som fortsættes i retning mod Holstebro er reduceret og koncentreret vest for Skautrupvej. Området langs Herningvej er udlagt til erhvervsudbygning på sigt.

Nr. Felding, øst for Skjernvej nord for Nr. Felding Kirkevej

Det tidligere rammeområde på 12 ha, øst for Skjernvej, er nu udlagt til udbygningsområde på sigt. 

Vindmølleområder

Der er ikke ændret på de udlagte rammeområder ved Ulfborg, Ejsing, Hogager, Gedbo. Vindmølle-interesseområderne er ændret i mindre grad, men miljøvurderingen heraf vil først blive foretaget i det kommuneplantillæg der udlægger kommuneplanrammer for områderne.

Overvågning

I miljørapporten er der ikke taget stilling til konkrete forebyggende foranstaltninger, da der ikke er fundet væsentlige negative miljøpåvirkninger af kommuneplanen.

Der vil ved den mere detaljerede planlægning for områderne blive vurderet om naturelementer, fortidsminder eller andet er truet i forbindelse med udviklingen. Er de det, vil der blive iværksat forebyggende foranstaltninger.

Planens indhold og hovedformål

Forslaget til kommuneplan 2009 fastlægger retningslinier og rammer for, hvor bolig- og erhvervsarealer fremover skal lokaliseres i Holstebro kommune. Det er primært i og tæt omkring Holstebro by byvæksten vil komme til at foregå.

Områdecentrene Vinderup og Ulfborg optager den største del af væksten i henholdsvis den nordlige og vestlige del af kommunen. Det er kun i Ulfborg, der udlægges nye boligudbygnings arealer.

Bolig - arealbehov

I Holstebro by lægges der op til, at der skal være mindst tre større byudviklingsområder i gang samtidig. Det er for at undgå en ensidig aldersmæssig befolkningssammensætning i hvert område, med deraf følgende utilsigtede investeringer i daginstitutioner, skoler mv.

De tre områder er Hornshøjområdet mod nordøst. Nordvest i retning ud mod Krunderup. Det tredje er et nyt område mellem Halgård og Tvis.

I planperioden skal arealbehovet på knap 200 ha fordeles mellem de tre områder. Det vil sige ca. 60 ha i hvert område plus resten til et mindre område syd for Mejrup, et område, der allerede indgår i kommuneplanens rammer for boligudbygning.

Erhverv - arealbehov

De sidste 11 år er der i gennemsnit solgt 6 hektar om året til erhvervsformål. I 2006 og 2007 dog det dobbelte. Der tages derfor udgangspunkt i et samlet behov i hele kommunen på i gennemsnit 6 hektar om året i planperioden på 12 år. Det giver i alt 72 hektar. Det kan derfor konkluderes, at der er tilstrækkeligt med planlagte arealer til erhvervsformål i kommuneplanen.

Status for Holstebro med forstæder er - at der er ca. 20 ha. byggemodnet og salgsklare arealer - at der er ca. 34 ha. lokalplanlagte, men ikke byggemodnede arealer, og at der er ca. 17 ha kommuneplanlagte arealer. Der er således i alt ca. 71 ha planlagte arealer til erhvervsformål i Holstebo by med forstæder.

Vindmøller - arealbehov

Der skal være arealudlæg til en fordobling af den installerede vindmølleeffekt i kommunen. I denne kommuneplan har byrådet valgt kun at medtage 3 områder, for at få tid til at foretage en grundig bearbejdning af forslagene til nye områder.

Der vil snarest blive udarbejdet en temaplan, hvori der udlægges yderligere vindmølleområder, så målsætningen om fordobling af den installerede effekt kan nås.

 

 


 

 


 

 

Kort
Hovedstruktur og rammer