Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Udviklingsmål for kommunen Bæredygtig udvikling,sundhed

Udskriv siden

Bæredygtig udvikling og sundhed

Mål

  • En reduktion af CO2 på 2 % om året indtil 2025
  • Øge den vedvarende energiandel, der i dag ligger på 45 %. Den højeste i Region Midtjylland.
  • Feje for egen dør ved at arbejde for en bæredygtig udvikling i de kommunale virksomheder.
  • Yde hjælp til selvhjælp til at fremme en bæredygtig udvikling hos erhvervslivet og til borgerne i boligområderne.
  • Byrådet vil i den kommende periode øge den bæredygtige indsats og det skal stadigvæk ske i samarbejde med borgerne og erhvervslivet.
  • Byrådet vil arbejde videre med at kommunens egne aktiviteter løbende skal videreudvikles i en mere bæredygtig retning.

Handling

Bekymring for klimaforandringer og interessen for bæredygtig udvikling øges i takt med de usædvanlige vejrfænomener og beretninger om indlandsisens afsmeltning. Set med et bredt miljøbegreb så er en bæredygtig udvikling tæt forbundet med befolkningens sundhed og velvære.

Byrådet har derfor valgt at den lokal Agenda 21 strategi, der handler om bæredygtig udvikling og sundhed, skal være det tværgående overordnede tema for kommuneplanen, hvor strategien omsættes til handling. Herved sikres også det nødvendige samspil om miljøbeslutninger i de enkelte forvaltningsområder.

Agenda 21

I forhold til lovgivningen er kommunen forpligtiget til at udarbejde en lokal Agenda 21 strategi. En strategi for en bæredygtig udvikling. En udvikling hvor forandring og vækst sker uden forringelse af natur og miljø.

Begrebet Agenda 21 blev skabt af FN i 1992 i Rio, og det betyder dagsorden for det 21.?århundrede. I Johannesburg blev der i 2002 fulgt op på topmødet i Rio hvor stats- og regeringslederne og de lokale myndigheder blev opfordret til at arbejde sammen med borgerne om at skabe en lokal Agenda 21 ? en lokal dagsorden for bæredygtig udvikling.

Helt overordnet lægger lovgivningen vægt på at kommunen skal fremme et bæredygtigt samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Det er lige præcis det vi i Holstebro Kommune kalder kommuneplanlægning og har praktiseret siden planlovens oprindelse.

Byrådet vil sikre at der arbejdes videre med hovedpunkterne i kommuneplanens indsatsområder for den bæredygtige udvikling, og det drejer sig om at der skal arbejdes videre på følgende områder:

Mindskelse af miljøbelastningen.

Energiregnskab

Kommunen har sammen med 14 andre kommuner i regionen udarbejdet et energiregnskab for hele kommunen, både erhverv, transport, private husholdninger og offentlige bygninger. Energiregnskabet har vist at Holstebro Kommune ligger i front, med en alternativ energiprocent på 45, hvilket ikke mindst skyldes Måbjerg Værket der er et kraft- varmeanlæg hvis primære energikilder er affald og biomasse.

Byrådet vil følge energiregnskabet op med en energihandlingsplan der kan pege på hvilken indsats der er mest hensigtsmæssig i forhold til energibesparelser, mindskelse af CO2 udledning og hvordan den alternative energiudnyttelse, gennem udnyttelse af vedvarende lokale energiressourcer som biomasse, gylle, vindkraft m.v. kan øges.

Klimakommune

Byrådet har den 9. december 2008 besluttet, at Holstebro Kommune skal være Klimakommune og har derfor tilsluttet sig Danmarks Naturfredningsforenings mål for klimakommuner.

Når en kommune bliver klimakommune forpligter kommunen sig til en årlig reduktion af kommunens CO2-udledning på mindst to procent om året indtil 2025 samt en række krav til dokumentation. Dels skal der udarbejdes en statusrapport over den nuværende CO2-udledning, dels skal der udarbejdes en klimahandlingsplan der fortæller hvad Byrådet vil gøre for at nå målet. Kommunens vindmølleplan der skal forøge vindenergiproduktionen med 50 % og projektet Måbjerg Bioenergy, der omdanner gylle til biogas er to projekter der virkelig kan være med til at øge den alternative energiudnyttelse og dermed begrænse CO2-udledningen væsentligt.

Gennem Vestforsyning, som kommunen er medejer af, arbejdes der med energi- og miljøprojekter der fremmer en bæredygtig udvikling, de to væsentligste projekter er lige nu:  1. Måbjerg Bioenergy: Omdanner landbrugets gylle til biogas og fast gødning der kan doceres således at vandløbene skånes for tilførsel af næringsstoffer. 2. Brintteknologien: Forsøg med produktion af brint kombineret med biogas kan sikre alternativ energiforsyning når der ikke er vind eller sol. Der arbejdes med lagring af alternativ energi i brintform.

 

Energimærkningsordningen - energistyring

Der er i 2009 afsat midler til gennemførelse af en energimærkning af kommunens bygninger. Det er en statusopgørelse der fortæller om hvilken energimæssig tilstand kommunens bygningsmasse er i. Byrådet vil følge op på energimærkningen ved udarbejdelse af en handleplan, der dels fortæller hvor der er energibesparelser at hente. Der skal lægges op til en prioritering der fortæller hvor de umiddelbare energibesparelser ligger, de lavt hængende frugter, og samtidig hvor der er de største økonomiske gevinster at hente. Handleplanen på energiområdet er det første led i en samlet miljøstyring af kommunens egne bygninger.

Internt i kommunen arbejdes der ligeledes med indførelsen af en grøn indkøbspolitik. Den fælles indkøbsportal skal over tid sikre at flere og flere af kommunens indkøb bliver varegrupper der er produceret under forhold der ikke belaster miljøet. Der arbejdes også på en bæredygtig udvikling i kommunens projektering og anlægs- og byggeprojekter. I kommunens byggemodninger arbejdes der mod anvendelse af genbrugsmaterialer eller materialer der ikke belaster miljøet. Det kommunale byggeri, renovering såvel som nybyggeri, sikres en vedvarende fokusering på en optimal energi- og ressourceudnyttelse.

Fremme af en bæredygtig byudvikling og  byomdannelse.

Nye udbygningsområder i Holstebro by fordeles ligeligt på tre udbygningsretninger, nord, øst og syd. Der bygges på den måde videre på allerede eksisterende infrastruktur samt de offentlige funktioner som skoler og institutioner. En planlægning der giver mulighed for en decentral bosætning med et højt serviceniveau giver ligeledes en optimal udnyttelse af den eksisterende infrastruktur og de fysiske og sociale ressourcer der er til stede i lokalområderne.

 

Det er byrådets mål at byomdannelsen skal sikre en højere og tættere by der begrænser arealforbruget og genanvender eksisterende infrastrukturanlæg. Den tætte by skal sikre en større blanding af byfunktioner. Det strategiske trafikknudepunkt omkring banegården skal udvikles med baggrund i en helhedsplan. Kombinationsmulighederne mellem trafikarterne tog, regional bus, bybus, cykel og privatbil skal forøges, således at den kollektive trafik fremmes sammen med gang- og cykeltrafikken. Link til "Byomdannelse og kvalitet"

Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale agenda 21-arbejde.

Inden for energi- og miljøområderne har kommunerne i det nordvestlige Jylland gennem de sidste mere end 20 år stået for en meget fremsynet planlægning, teknologisk og organisatorisk udvikling. Politisk har det betydet, at man tidligere end andre så energimæssige ressourcer i affald og biomasse ? fra landbrug, skovbrug, husholdninger og industri. Strukturelt har man valgt, at oplandsbyerne blev energiforsynet på samme vilkår som hovedbyen, hvilket har medført, at en decentral bosætning med højt serviceniveau er fastholdt.

Teknisk har det betydet, at området konstant har været på forkant med udvikling og anvendelse af nye metoder / teknologier til at omsætte disse ressourcer til energi til gavn for miljø og klima. Erhvervsmæssigt har dette dannet grundlag for en hastig voksende erhvervsklynge med en stor koncentration af videnmedarbejdere placeret i direkte sammenhæng med Vestforsyning, Nomi og Måbjergværket.

Fremme af biologisk mangfoldighed.

Byrådet har underskrevet CountDown 2010 erklæringen om at stoppe tabet af biodiversitet i 2010. Kommunen er opmærksom på, at en stor del af den samlede biologiske mangfoldighed lever udenfor de udpegede Internationale Naturbeskyttelsesområder. Mange vigtige bestande af dyr og planter vil således ikke være beskyttet via de kommende Natura 2000-planer og derfor arbejdes der på at øge og forbedre naturindholdet i de øvrige naturområder.

Redegørelse

Link til redegørelse