Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Udviklingsmål for kommunen Bæredygtig udvikling,sundhed Redegørelse - Bæredygtighed

Udskriv siden

Redegørelse - Bæredygtighed

Overordnet tema

Kommunens sundhedspolitik afspejler, at vi er bevidste om, hvordan vi bruger vores ressourcer, og at miljøpåvirkninger og sundhed hænger sammen. Kommunen prioriterer højt at støtte initiativer og nytænkning, der fremmer sundhed, velvære og forebyggelse. Kommunens vision fremhæver sundhed og velvære som et af de indsatsområder der, sammen med den miljømæssige bæredygtighed, skal være særlig fokus på. Byrådet har derfor valgt at temaet bæredygtig udvikling, sundhed og velvære skal være det gennemgående overordnede tema for kommuneplanstrategien.

Regeringens forslag til strategi

?Grønt ansvar? er regeringens seneste udspil fra juni 2007 til en debat om en dansk strategi for en bæredygtig udvikling. Regeringen pointerer at det er af afgørende betydning at alle i samfundet ? både staten, erhvervslivet, den enkelte borger, kommunerne og organisationerne ? vedkender sig et ansvar for den bæredygtige udvikling.

Strategien peger på de væsentligste udfordringer omkring klimaforandringer, transport, bæredygtige byer, et sundt og sikkert miljø, natur, affald og internationalt samarbejde og peger på de løsninger og initiativer der har betydning for arbejdet med miljømæssig bæredygtighed.

De globale klimaforandringer

Ifølge FN?s klimapanel (IPCC) er det meget sandsynligt, at den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede primært skyldes de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser. Den globale middeltemperatur er steget 0,8 °C siden slutningen af 1800-tallet. Den globale opvarmning foregår hurtigere nu end tidligere observeret. Globalt er 1998 det hidtil varmeste år efterfulgt af 2002 og 2003, og det forudses, at 2007 kan slå varmerekorden. Middeltemperaturen i Danmark er nu 1,5 °C højere end i 1870, og nedbøren er steget med 15 %.

Bekymring for klimaforandringer

En meningsmåling udarbejdet af ugebrevet A4 viser at kampen mod klimaforandringerne er et af de vigtigste politiske temaer der optager befolkningen. Interesse for bæredygtig udvikling øges i takt med de usædvanlige vejrfænomener og beretninger om indlandsisens afsmeltning.

Energipolitik

Regeringens energistrategi fremlægger en vision om at Danmark på lang sigt skal frigøre sig fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas. Anvendelsen af vedvarende energi skal fordobles til at udgøre mindst 30 % og det samlede energiforbrug må ikke stige inden 2025. Målet er en mere sikker og miljømæssig bedre fremtidig energiforsyning.

Transport

Den tendens til afkobling af økonomisk vækst og energiforbrug i Danmark, som generelt gør sig gældende, omfatter endnu ikke transportsektoren. Transportsektoren er samlet set vokset i takt med den økonomiske vækst siden begyndelsen af 1990?erne. Antallet af personbiler er vokset fra ca. 1,6 mio. i 1990 til næsten 2 mio. i 2006, og personbiler tegner sig for ca. 80 % af persontransporten. Den internationale flytrafik er også steget betydeligt inden for de sidste 15 år, og en af konsekvenserne heraf er, at udslippet af drivhusgasser fra flytransport i Europa er steget med 87 % fra 1990 til 2004.

Bæredygtige byer

I Danmark bor ca. 86 % af befolkningen i byerne, og samtidig findes ca. 89 % af landets arbejdspladser i byerne. Byerne står for en betydelig del af drivhusgasudledningen. De store byer er økonomiens dynamoer. Byer skaber på den ene side ophobning af miljøproblemer og på den anden side mulighed for effektive og økonomiske løsninger på miljøproblemerne. Regeringen vil støtte byudvikling i retning af mere kompakte byer og ønsker at undgå utilsigtet byspredning i det åbne land for blandt andet herigennem at reducere transport- og energibehovet og give mulighed for en miljørigtig forvaltning af byens ressourcestrømme.

Sundt og sikkert miljø

Regeringen lægger op til at vi skal have et sundt og sikkert miljø i Danmark og globalt. Kemikalier spredes f.eks. på tværs af landegrænser ? ikke blot gennem handel med varer, men også via miljøet og kræver derfor en international indsats. Vi skal sikre, at vores livskvalitet og sundhed i stadig mindre grad påvirkes af forurening fra produkter, luftforurening, støj og kemikalier.

Naturen

Generelt er biodiversiteten under pres, og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne i det åbne land, i skovene og på havet, er derfor en central udfordring i Danmark såvel som globalt.
Det moderne samfund har behov for mere natur som modsætning til den fortsatte urbanisering. Udviklingen af byer og infrastruktur har gjort et stort indhug i det åbne land. Sammen med strukturudviklingen og specialiseringen i landbruget betyder det, at der er mindre ?rum? til beskyttelse af biodiversiteten og som rekreativt areal for befolkningen.

Affald

I Danmark producerer vi ca. 14 mio. tons affald om året og mængderne stiger i takt med danskernes øgede forbrug. Vi står derfor overfor en betydelig udfordring, hvis vi skal sikre en fortsat miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet. Det betyder bl.a., at vi fortsat skal udnytte så meget af affaldet som muligt, så de ressourcer, der er i affaldet, ikke går tabt.

Internationalt samarbejde

Det er en grundlæggende udfordring at sikre en bæredygtig udvikling i en tid, hvor verdensøkonomien vokser, den globale samhandel øges, og presset på naturens ressourcer forstærkes samtidig med, at mere end en milliard mennesker lever for under én dollar om dagen.
Globaliseringen af markedet har skabt hidtil usete muligheder for at virksomheder flytter hele eller dele af produktionen til andre verdensdele. Dermed er der skabt grobund for en ny international arbejdsdeling og nye globale miljøudfordringer, der stiller krav til bæredygtige løsninger.

Bæredygtig udvikling i Holstebro

Holstebro Kommune vil, i den lokale miljøpolitik, forholde sig til borgernes bekymring, den seneste forskning og de forskellige udspil fra regeringen. En lang række miljøopgaver er lovbundne og skal løses af kommunens Teknik og Miljø afdeling. Agenda 21 aktiviteter kan være med til at sikre en helhed i arbejdet med at skabe en bæredygtig udvikling. Forvaltningen foretager miljøtilsyn af industri og landbrug og tager sig i øvrigt af miljøgener generelt.

Projekter VVM screenes og der tages stilling til om der skal udarbejdes en vurdering af projektets virkning på miljøet. I forbindelse med alle planer, specielt lokalplaner, foretages der en miljøvurdering af planerne.

De statslige miljøcentre skaber grundlaget for handleplanerne på NATURA 2000 naturområderne og vandplanerne som kommunen skal realisere. På affaldsområdet, spildevandsområdet og forsyningsområderne, el, vand og varme, er der en række forsyningsvirksomheder som i samarbejde med kommunen sikrer en bæredygtig udvikling på disse områder.

Kommunen har ikke noget statistisk datagrundlag der kan dokumentere at der rent faktisk er sket miljømæssige forbedringer. Kommunen har tidligere, gennem en årrække, udarbejdet grønne nøgletal sammen med Herning, Ikast, Silkeborg, Skive, Viborg og Videbæk for at kunne sammenligne udviklingen, ressourceforbruget og miljøbelastningen. Det er en aktivitet der forventes genoptaget, således at det kan dokumenteres at de bæredygtige tiltag virker.

Byrådets mål

Det har været Byrådets mål i den gældende kommuneplan at:

  • Jordens ressourcer skal forvaltes med omhu, miljøbelastninger skal undgås eller minimeres, der skal spares på forbruget af naturressourcer i almindelighed og af ikke fornyelige naturressourcer i særdeleshed. 
  • Bæredygtig udvikling skal bygge på menneskets naturlige adfærd og behov, at der skal være balance mellem anvendelse af de økonomiske ressourcer og minimering af miljøbelastninger og ressourceforbrug.

Strategien skal omfatte følgende 5 indsatsområder: 

  1. Mindskelse af miljøbelastningen.
  2. Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse.
  3. Fremme af biologisk mangfoldighed.
  4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde.
  5. Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.  

Lovkrav

I forhold til lovgivningen er kommunen forpligtiget til at udarbejde en Agenda 21 strategi. En strategi for en bæredygtig udvikling. En udvikling hvor forandring og vækst sker uden forringelse af natur og miljø

I de hidtidige kommuneplaner har der været forskellige indfaldsvinkler på temaet bæredygtig udvikling.

I Holstebro Kommune har den bæredygtige udvikling, Agenda 21 strategien, bestået af tre bærende søjler.

  • Vi vil feje for egen dør ved at arbejde for en bæredygtig udvikling i vore egne kommunale virksomheder.
  • Vi vil yde hjælp til selvhjælp til at fremme en bæredygtig udvikling hos borgerne i boligområderne.
  • Vi vil yde hjælp til selvhjælp hos erhvervslivet og dets virksomheder.

Borgerne og den bæredygtige udvikling

Der har i modsætning til målsætningen ikke været afsat ressourcer i form af mandskab (viden og vejledning) og økonomisk støtte til folkelige projekter med agenda 21 perspektiv.  Der arbejdes fortløbende med at begrænse trafikkens miljømæssige gener mest muligt og der arbejdes ligeledes med at øge trafiksikkerheden gennem hastighedsbegrænsninger og trafiksaneringer. Kampagnen ?Vi cykler til arbejde? har de seneste år været gennemført indenfor den kommunale virksomhed.

Kommunen som planlæggende myndighed

Holstebro Byråd har i sin bypolitiske vision i Masterplan Holstebro beskrevet, at man vil fremme bæredygtig vækst, erhvervsudvikling og byudvikling. I følge Masterplanen er Holstebro i 2030 en bæredygtig by med gode forhold for bløde trafikanter, god kollektiv trafik, en effektiv afvikling af biltrafikken og god udformning af trafikanlæggene.

Byrådet har i perioden arbejdet for at fremme byomdannelse og i den forbindelse arbejdet med at bygge tættere og højere i city. Der arbejdes kontinuerligt med at fremme kollektiv, gående og cyklende trafik, ved for eksempel at udlægge korte, direkte og velbeliggende stier og særlige kørebaner til busser.

I byudviklingsplanlægningen arbejdes der med at placere nye byområder og byfunktioner i forhold til eksisterende byområder og byfunktioner på en økonomisk hensigtsmæssig måde, der sikrer en bæredygtig udnyttelse af infrastrukturen.

Byrådet har via spildevandsplanlægningen arbejdet for at opfylde de fastsatte målsætninger for vandkvaliteten og sikre gode livsbetingelser for dyr og planter i vandløb og søer.

Forsyningsselskabet Vestforsyning står for driften af spildevandsanlæggene. Vestforsyning er et forsyningsselskab som tager sig af forsyningsopgaver inden for el, vand, varme og spildevand. Selskabet tager sig foruden driften også af serviceydelser og bæredygtig rådgivning og udvikling af områderne. Ved nye fjernvarmeprojekter, f.eks. ved udvidelse af forsyningsområdet for fjernvarme eller naturgas, bliver projektets energi-, miljø-, samfunds- og selskabsøkonomiske konsekvenser vurderet. Foruden Vestforsyning er der et par mindre varmeværker og gasselskaber der forsyner Vinderup, Ulfborg og mindre byer i kommunen med varme.

På el, vand og varmeområdet oplyses om forskellige spareråd på selskabets hjemmeside og ved kampagner med jævne mellemrum. Vestforsyning behandler spildevandet for hele Holstebro Kommune, mens el- og vandforsyningen foregår i konkurrence med andre større og mindre selskaber.

Affald

Affaldsplanen sikrer at genanvendelsen fremmes og dernæst at energien i affaldet udnyttes. Affald til deponering begrænses mest muligt. NVRaffald i/s tager sig af alt affald fra private husstande. NVR er en forkortelse for NordVestjysk Renovationsfællesskab i/s og er et nyt fælleskommunalt affaldssamarbejde mellem Holstebro, Lemvig og Struer kommuner. Affaldsselskabet Nomi i/s tager sig af erhvervsaffaldet. Nomi i/s er et fælleskommunalt affalds- og miljøsamarbejde mellem Holstebro og Struer kommuner. Selskaberne står for en bæredygtig drift og udvikling af affaldsområdet.

Grønne indkøb

Byrådet har haft intentioner om en grøn indkøbspolitik. Der har dog ikke været arbejdet systematisk for at nedsætte miljøbelastningen og fremme udvikling og anvendelse af mindre miljøbelastende produkter og tjenesteydelser.

Kommunen som bygherre og driftsherre

Bygge- og anlægsarbejder samt brugen af disse anlæg og bygninger er en væsentlig faktor i forhold til det samlede ressourceforbrug og de samlede miljø- og sundhedsbelastninger i det danske samfund.

Vejanlæg

Ved projektering af vejanlæg arbejdes der med minimal jordflytning samt genbrug af råmaterialer.

Kommunalt byggeri

Der er arbejdet systematisk med at indføre energistyring i alle kommunale bygninger. I kommunale byggeopgaver og større renoveringsopgaver arbejdes der med begrænsning af energiforbruget gennem energirigtig projektering. De kommunale institutioner og administrationer er forpligtet til at købe A-mærkede produkter, når der indkøbes energiforbrugende produkter.

Grønne områder

Anlæg og drift af de grønne områder sker på en så miljøbevidst måde som muligt. Grundlaget for en miljø- og ressourcebevidst drift af grønne områder er en god planlægning i projekterings- og anlægsfasen.

Erhvervslivet og den bæredygtige udvikling

I forbindelse med tilsyn på virksomheder og landbrug tilstræbes det at nedtone den kontrollerende rolle til fordel for en mere vejledende og samarbejdende rolle ? hjælp til selvhjælp. Der arbejdes med at styrke samarbejdet mellem Miljøafdelingen og de øvrige beboere i Nupark om erhvervslivets miljøforhold. Det gælder organisationer som Nordvestjysk Erhvervscenter, affaldsselskabet Nomi i/s og Vestforsyning a/s.

Biologisk mangfoldighed

I Holstebro Kommune er der store arealer med skove, heder, ådale og andre naturområder, som ikke dyrkes eller kun anvendes til ekstensiv afgræsning. Disse områder har allerede i større eller mindre omfang et alsidigt dyre- og planteliv.
Der har i planperioden været arbejdet med at fremme den biologiske mangfoldighed ved:

  • At mindske brugen af pesticider.
  • At mindske tilledning af næringsstoffer til vandløb. Kommunen foretager kun gødskning på sportspladser og i parker.
  • At skabe varierede områder ved varieret vedligeholdelse, bl.a. ekstensiv afgræsning ved hjælp af kreaturer eller får.
  • Miljøvenlig maskinbehandling af naturområder.
  • At anlægge nye grønne områder, der udformes varieret, så de indgår som en spændende del af vore omgivelser, når  der udstykkes nye bolig- og erhvervsområder.
  • Miljøvenlig vedligeholdelse af vandløb.
  • At genskabe naturligt varierede forhold i vandløb.

Internationalt samarbejde

Det er en grundlæggende udfordring at sikre en bæredygtig udvikling i en tid, hvor verdensøkonomien vokser, den globale samhandel øges, og presset på naturens ressourcer forstærkes samtidig med, at mere end en milliard mennesker lever for under én dollar om dagen.
Globaliseringen af markedet har skabt hidtil usete muligheder for at virksomheder flytter hele eller dele af produktionen til andre verdensdele. Dermed er der skabt grobund for en ny international arbejdsdeling og nye globale miljøudfordringer, der stiller krav til bæredygtige løsninger.

Bæredygtig udvikling i Holstebro

Holstebro Kommune vil, i den lokale miljøpolitik, forholde sig til borgernes bekymring, den seneste forskning og de forskellige udspil fra regeringen. En lang række miljøopgaver er lovbundne og skal løses af kommunens Teknik og Miljø afdeling. Agenda 21 aktiviteter kan være med til at sikre en helhed i arbejdet med at skabe en bæredygtig udvikling. Forvaltningen foretager miljøtilsyn af industri og landbrug og tager sig i øvrigt af miljøgener generelt.

Projekter VVM screenes og der tages stilling til om der skal udarbejdes en vurdering af projektets virkning på miljøet. I forbindelse med alle planer, specielt lokalplaner, foretages der en miljøvurdering af planerne.

De statslige miljøcentre skaber grundlaget for handleplanerne på NATURA 2000 naturområderne og vandplanerne som kommunen skal realisere. På affaldsområdet, spildevandsområdet og forsyningsområderne, el, vand og varme, er der en række forsyningsvirksomheder som i samarbejde med kommunen sikrer en bæredygtig udvikling på disse områder.

Kommunen har ikke noget statistisk datagrundlag der kan dokumenterer at der rent faktisk er sket miljømæssige forbedringer. Kommunen har tidligere, gennem en årrrække, udarbejdet grønne nøgletal sammen med Herning, Ikast, Silkeborg, Skive, Viborg og Videbæk for at kunne sammenligne udviklingen ressourceforbruget og miljøbelastningen. Det er en aktivitet der forventes genoptaget, således at det kan dokumenteres at de bæredygtige tiltag virker.