Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Udviklingsmål for kommunen Bymønster Redegørelse - Bymønster

Udskriv siden

Redegørelse - Bymønster

Holstebro Kommune - udfordringer i regionen

Holstebro Kommune er en del af Region Midtjylland der består af 19 kommuner. Der er 7 kommuner der har et større indbyggertal og nabokommunerne mod nord er 2 af de mindste. Det betyder på overordnet niveau at Holstebro Kommune og by vil få tildelt en ny rolle eller må tiltage sig en aktiv rolle i udviklingen af den nordvestlige del af regionen.

På en lang række af de nedennævnte områder som befolkningsudvikling, erhverv, uddannelse og indkomst står Holstebro Kommune, sammen med de øvrige vestjyske kommuner, svagt. Udviklingen går på de fleste områder i den rigtige retning, men blot i et langsommere tempo end i den østlige del af regionen. 

Skal der ske en mere balanceret udvikling i Region Midtjylland vil Holstebro Kommune komme til at spille en væsentlig rolle for udviklingen i den nordvestjyske del af regionen.

Holstebro Kommune og specielt Holstebro by står relativt stærkt i forhold til nabokommunerne mod nord og syd og en positiv udvikling i Holstebro Kommune skal have en afsmittende virkning på disse kommuner. Konkurrencen med de øvrige vækstprægede kommuner Herning og Viborg er skærpet, men et samarbejde er også nødvendig for at skabe den nødvendige vækst i det midt- og vestjyske område.

Der skal skabes en tæt tilknytning til vækstcentret Århus, således at den fremtidsrettede vækst, i videns- og serviceerhvervene her, får en afsmittende virkning på det vestjyske område. Ser vi på kommunen i by-land perspektiv, ser vi en markant stigning i befolkningen i byerne, mens befolkningstallet stagnerer eller falder i landdistrikterne. For kommunen gælder ligesom for regionen at en hensigtsmæssig og fremtidssikret infrastruktur samt en kommunal balance mellem centre og yderområder har afgørende betydning for optimal udnyttelse af kommunens potentialer.

Balanceforhold i regionen

Der er store forskelle mellem øst og vest i regionen med hensyn til:

  • Befolkningstilvækst
  • Personlig indkomst
  • Arbejde og beskæftigelse
  • Beskæftigedes uddannelsesniveau og videregående uddannelsesinstitutioner.

Befolkningstilvækst

Væksten i Holstebro Kommune forventes at blive på 0,9 % hvilket er ret beskedent i forhold til nabokommunerne mod syd og øst. Herning og Viborg vil få en vækst på henholdsvis 2,7 % og 4,5 %. De kommuner der står til at få en negativ vækst i befolkningen er nabokommunerne mod nord og sydvest. Struer, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Skive vil befolkningstilbagegangen være på henholdsvis 3,1 %, 10,2 % 1,9 % og 3,7 %.

Befolkningstætheden i den centrale og især i den vestlige del af regionen ligger forholdsvis lavt, mens to tredjedele af befolkningen i regionen bor i Østjylland, hvor befolkningskoncentrationen er størst. Denne forskel bliver øget, da befolkningen i Vestjylland kun forventes at stige med 0,5 % frem til 2020 og befolkningen i Østjylland med 8 %. Denne udvikling skal ses i lyset af at Region Midtjylland er blandt de regioner, som forventes at få den største befolkningsmæssige fremgang frem til 2020.

Der er en markant forskel i, hvordan udviklingen forventes at blive for de forskellige aldersgrupper i Øst- og Vestjylland. Eksempelvis vil Vestjylland frem til 2020 få en tilbagegang i antallet af studie- og erhvervsaktive på 5 %, mens samme aldersgruppe vil stige svagt til mellem 2 % og 3 % i Østjylland. Ser man på befolkningen i et by-land perspektiv, bor 68 % af befolkningen i byområderne (Holstebro 59 %, Vinderup og Ulfborg 9 %). I landdistrikterne bor 30 % af befolkningen (landsbyerne 15 % og det åbne land 15 %)

I Region Midtjylland bor godt fire ud af 10 indbyggere i byer med over 20.000 indbyggere, mens lidt under en fjerdedel bor i landdistrikterne. Udviklingen de seneste 10 år viser, at befolkningstallet stiger kraftigst i byer med 3.000 - 20.000 indbyggere, mens der er sket en mindre affolkning i landdistrikterne.

I Holstebro Kommune har der i de seneste 7 år været en befolkningstilvækst på beskedne 1,2 %. Væksten har været størst i Holstebro by og de nærmeste landsbyer. I Vinderup og Ulfborg har der været en beskeden befolkningstilvækst. I de øvrige landsbyer er der forskelle mellem den østlige og vestlige del af kommunen. I den østlige del bevares befolkningstallet medens der i den vestlige del er befolkningstilbagegang, hvilket også gør sig gældende for det åbne land generelt.


Personlig indkomst

Den gennemsnitlige personlige indkomst ligger på 188.000 i Holstebro Kommune, hvilket er lige omkring gennemsnittet for Region Midtjylland. Den gennemsnitlige personlige indkomst er størst i den sydøstlige del af Region Midtjylland. I de to mest velstående kommuner målt på personindkomst ? Silkeborg og Skanderborg - er personindkomsten pr. indbygger mellem ca. 22.000 og 28.000 kr. højere end i de to mindst velstående kommuner målt på personindkomst ? Samsø og Ikast-Brande kommuner.

De seneste 10 år er den gennemsnitlige personlige indkomst steget med 42 % i Holstebro Kommune og her ligger kommunen i toppen i forhold til regionen. Alle øvrige midt- og vestjyske nabokommuner ligger lavere. Uligheden målt på personindkomst pr. indbygger er generelt blevet større mellem de med den højeste gennemsnitlige personindkomst og de med den laveste.


Arbejde og beskæftigelse

I Region Midtjylland var der i 2005 ca. 618.000 beskæftigede, hvoraf knap 70 % var beskæftiget i den private sektor. I Holstebro Kommune er der 30.644 beskæftigede og medregnes Struer (10.484) og Lemvig (10.291) så er der i det nordvestjyske område 51.419 beskæftigede

I industrien er beskæftigelsen faldet med 15 % indenfor de sidste 10 år. Til gengæld har der i samme periode været en vækst i antallet af beskæftigede inden for forretningsservice på ikke mindre end 57 % i Region Midtjylland.  I Holstebro Kommune udgør beskæftigelsen i forretningsservice 5,7 %. Det er noget lavere end nabokommunerne Struer (6,2 %), Herning (7,5 %), og Viborg (6,7 %). De øvrige nabokommuner ligger lavere Skive med 5,4 %, Lemvig med 3,6 % og Ringkøbing-Skjern med 3,7 %.

Beskæftigede inden for forretningsservice er i perioden 1995-2005 steget fra 5,4 % til 8,2 % af samtlige beskæftigede i regionen. Beskæftigelsen inden for forretningsservice forventes yderligere at stige med 6.000 personer i perioden 2005 - 2008, men også beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsbranchen forventes at stige kraftigt.

Holstebro Kommune og især Holstebro by er et center for arbejdspladser, idet pendlingstallene viser et arbejdspladsoverskud (nettoindpendling) på ca. 1600 arbejdspladser. Nettoindpendlingen gælder alle uddannelsesgrupper, bortset fra de videregående uddannelser. De højtuddannede pendler mest og ganske mange af dem pendler til arbejdspladser i andre kommuner.

Ledigheden i Holstebro Kommune ligger med 1,6 % meget lavt i forhold til landsgennemsnittet på 3,1 % og i forhold til regionen, hvor gennemsnittet er på 2,4 %.

I nogle dele af regionen, specielt den vestlige, er der mange arbejdspladser inden for fremstillingserhverv, som forventes at blive påvirket af strukturelle ændringer på sigt. Det medfører muligheder for omstilling af ?produktionen?, som kan medføre vækst på sigt. Men det kan også medføre nedlæggelser af arbejdspladser, hvor omstillingen ikke lykkes.  I Holstebro Kommune udgør fremstillingserhvervet 21,5 % af den samlede beskæftigelse. En høj andel der dog er højere, ikke alene, i de øvrige nordvestjyske kommuner, men også de øvrige nabokommuner. Kun Viborg ligger en anelse lavere. De strukturelle ændringer kræver i begge tilfælde en omstillingsparat arbejdskraft ? ligesom der kræves en indsats for at omstille arbejdskraften, når det er nødvendigt.

Der forventes en stor tilbagegang i arbejdsstyrken i den vestlige del af regionen. I kommunerne Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Struer og Skive. Tilbagegangen, den stigende mangel på arbejdskraft, forventes at blive så markant, at det ikke kan undgås at ville påvirke det lokale erhvervsliv.

Befolkningsudviklingen med flere ældre og færre unge vil føre til, at færre skal forsørge flere i fremtiden, hvis mønstret for deltagelse på arbejdsmarkedet ikke ændres. Samlet set forventes arbejdsstyrken i regionen at falde med ca. 7.400 (-1,2 %) på 10 års sigt.

I Holstebro Kommune gælder, at efterspørgslen er stigende for de faglærte og de videregående uddannede. Efterspørgslen efter kortuddannede er faldende. I løbet af de næste 10 år falder arbejdsstyrken i Holstebro Kommune ligesom i en lang række sammenlignelige kommuner. Arbejdsstyrken ventes at falde med 4 %, hvilket bl.a. skyldes at mange når pensionsalderen de næste 10 år.

Rent branchemæssigt vil flaskehalsproblemerne være værst indenfor byggeriet, men også virksomheder inden for jern- og metalindustrien oplever, at det strammer til. I hele regionen er der således mangel på murere, tømrere, elektrikere og VVS - montører, ligesom der også er mangel på sygeplejersker.


Uddannelsesniveau

Uddannelsesniveauet i Region Midtjylland adskiller sig ikke væsentligt fra landsniveauet. Lidt færre af de unge i Region Midtjylland end på landsplan har kun en grundskoleuddannelse og lidt flere får en kompetencegivende uddannelse.

En ungdomsuddannelse er typisk en forudsætning for at påbegynde en kompetencegivende uddannelse, som eksempelvis en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. I Region Midtjylland har 29 % af de unge ikke en kompetencegivende uddannelse, mens landsgennemsnittet er næsten 30 %. Men også her er der store regionale forskelle med færrest i Holstebro Kommune med 26 % og flest i Samsø Kommune med 37,1 %. Uddannelsesudbuddet i Region Midtjylland bærer præg af områdets store forskellighed. Placering af de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser følger nogenlunde befolkningsfordelingen i regionen. Det samme gør udbuddet af de korte og mellemlange uddannelser. Når det gælder de lange videregående uddannelser er de primært koncentreret i Århus Kommune.

Andelen af arbejdsstyrken med erhvervskompetencegivende uddannelse er på landsniveauet på 69 %. Overordnet er andelen af arbejdsstyrken med en erhvervskompetencegivende uddannelse lavere i udkantskommunerne og højere i den østlige del af regionen omkring Århus. I Holstebro Kommune ligger andelen på 68 % altså lige under gennemsnittet. De øvrige vestjyske kommuner ligger alle lavere, med Ikast-Brande i bund på 62 %.

Kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer er under hastig udvikling. Visse opgaver bliver outsourcet til lavtlønslande, og det er primært opgaver, der udføres af ufaglært arbejdskraft. Men også opgaver, der enten udføres af personer, der er faglærte eller har en videregående uddannelse, bliver i stigende grad outsourcet.


Den regionale udviklingsplan

Den regionale udviklingsplan skal være Region Midtjyllands overordnede vision for, hvordan rammerne for at bo, leve, arbejde og drive erhverv skal se ud i de kommende år.

Den regionale udviklingsplan er først og fremmest et dialogværktøj for en bred kreds af aktører, herunder kommunerne. For kommuner og region er den regionale udviklingsplan en fælles platform, der beskriver den ønskede fremtidige udvikling fra kyst til kyst. Denne fælles platform kan blandt andet anvendes til anbefalinger over for staten, som det er sket i forbindelse med det fælles indspil til Infrastrukturkommissionen. I relation til kommunernes strategiske planlægning indeholder den regionale udviklingsplan en række overordnede pejlemærker bl.a.:

  • regionens styrkepositioner skal udnyttes til den fortsatte udvikling af regionen
  • byerne skal være katalysatorer for vækst
  • den regionale udviklingsindsats tilpasses til de forskellige vilkår i regionens egne
  • et stadigt stigende antal unge skal gennemføre ungdomsuddannelser
  • regionens borgere skal have mulighed for livslang læring
  • fra hele regionen skal der være nem adgang til det europæiske trafiknet
  • i 2030 skal mindst halvdelen af energi forbrugt i regionen komme fra vedvarende energikilder
  • der skal sikres en fortsat selvforsyning af rent drikkevand

I den regionale udviklingsplan for den midtjyske region formuleres regionsrådets visioner for regionens udvikling. Den er blevet til i et samarbejde med regionale aktører og skal fortsat udvikles i tæt dialog. Et væsentligt bidrag til visionerne er Anna Amalia-processen, hvor flere end 2500 borgere ved 130 tesaloner i 2007 bidrog med idéer til regionens udvikling.

Den regionale udviklingsplan for den midtjyske region kan inspirere til fokuspunkter, handlingsplaner og prioriteringer i alle regionale aktørers planlægning og udviklingsarbejde. Processen omkring den regionale udviklingsplan søger fortløbende at skabe sammenhæng mellem bl.a. Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, Beskæftigelsesrådets beskæftigelsesstrategi, lokale og regionale Agenda 21 strategier, regionale strategier inden for eksempelvis uddannelse, kultur og sundhed, landdistriktsprogrammer og andre lokale og regionale strategier.

Visioner for den regionale udvikling

Den regionale udviklingsplan har opstillet visioner for følgende indsatsområder og beskriver hvordan de i samarbejde med Stat, kommuner og erhvervsliv forventer visionerne realiseret.

Den overordnede vision er at Region Midtjylland i 2030 er en international vækstregion i et sammenhængende Danmark

Erhverv og turisme
I 2030 er den midtjyske region en international vækstregion, hvor globale muligheder udnyttes med afsæt i regionale styrkepositioner til gavn for borgerne og virksomhederne.

Arbejdskraft og beskæftigelse
I 2030 har den midtjyske region fortsat høj beskæftigelse og lav ledighed. Private og offentlige virksomheder får dækket deres behov for kvalificeret arbejdskraft på et bæredygtigt og dynamisk internationalt arbejdsmarked.

Uddannelse
I 2030 har den midtjyske region et sammenhængende og vidtforgrenet uddannelsessystem, der sikrer muligheder for livslang læring og understøtter en internationaliseret vækst og udvikling.

Sundhed
I 2030 har borgerne i den midtjyske region et helbred, livsindhold og sociale netværk, der muliggør større engagement i omverdenen og ansvar for eget liv.

Sundhedsvæsenet har en stærk samfundsøkonomisk betydning som kilde til vækst og udvikling.

Kultur
I 2030 er den midtjyske region den bedst samarbejdende kulturregion ? regionalt og internationalt.

Natur og miljø
I 2030 har naturen og landskabet en øget kvalitet og sammenhæng, hvor der er balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturområderne.

Den økologiske miljøtilstand er god, grundvandsressourcerne er beskyttede og regionen er fortsat selvforsynende med rent drikkevand.

Energi
I 2030 udgør den midtjyske regions produktion af vedvarende energi mindst halvdelen af al energi, som bliver forbrugt i regionen.

Den midtjyske region er blandt de førende regioner i Europa inden for forskning, innovation og anvendelse af vedvarende energi. På sigt er regionen uafhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas.

Infrastruktur
I 2030 er den midtjyske region en region i balance med god fremkommelighed og gode forbindelser med omverdenen.
Regionsrådet anbefaler Staten at realisere:

  • motorvej mellem Herning og Holstebro Nord
  • generel opgradering af hovedvejene i regionen
  • opgradering og modernisering af jernbanenettet

Regionsrådet anbefaler kommunerne at:

  • indtænke udvikling af havnene i kommuneplanstrategien
  • arbejde for bredbånd for alle borgere og virksomheder
  • sikre tilgængelighed og god infrastruktur ved planlægning af nye bolig- og erhvervsområder

Regionsrådet anbefaler Staten og kommunerne at:

  • skabe sammenhæng i regionens overordnede infrastruktur via den fysiske planlægning

Kollektiv trafik
I 2030 oplever regionens brugere den kollektive trafik som sammenhængende og med tætte forbindelser mellem de kommunale og de regionale ruter. Det samlede net sikrer regionens sammenhængskraft og kobling til omverdenen.

Regionsrådet anbefaler Staten:

  • opgradering af togbetjeningen med hurtige stabile forbindelser
  • elektrificering af banestrækninger
  • (gen)åbning af stationer

Regionsrådet anbefaler kommuner og Midttrafik

  • efterspørgselsstyrede tilbud, hvor transportbehovet er lille

Regionsrådet anbefaler kommuner

  • trafikbetjening som en integreret del af planlægningen af bolig- og arbejdspladsområder

Vækstforums strategi

Vækstforum for Region Midtjylland er et samarbejde mellem kommuner, erhvervsorganisationer, arbejdsmarkedets parter, uddannelses- og forskningsinstitutioner og regionen.


Vækstforums opgaver

Vækstforums opgaver er at overvåge udviklingen i regionen og at udforme strategi og handlingsplaner for, hvordan der kan arbejdes for vækst og udvikling i Region Midtjylland. Vækstforum for Region Midtjylland har udarbejdet en Erhvervsudviklingsstrategi (2007-10) og en opfølgende handlingsplan (2007-2008)


Vækstforums overordnede vision

Region Midtjylland er en international vækstregion i Europa, hvor globale muligheder udnyttes og risici mindskes, til gavn for borgere og virksomheder.

Strategien er at Vækstforum gennem sin erhvervspolitiske indsats vil skabe vækst ved at fokusere på regionale kompetencer, nyskabelse og attraktivitet.

De tre bærende indsatsfelter er:

  • Uddannelse og kompetenceudvikling
  • Innovation
  • Iværksætteri

Tværgående for initiativerne inden for de tre indsatsfelter er: Internationalisering, balance og infrastruktur.

Initiativerne vil understøtte de tre overordnede indsatsområder: Energi og miljø / Sundhed og erhverv / Fødevarer.

Strategien følges op af en handlingsplan der indeholder overordnede indsatsområder og initiativer, der kan prioriteres og implementeres på kort sigt, samt initiativer, der kræver kvalificering og konkretisering, før de kan igangsættes.

Regional balance rummer samspillet mellem land og by, vækstområder og yderområder, bosætningsområder og erhvervsområder. Evnen til at skabe samspil mellem disse forskelle vil være afgørende for, om der kan skabes en sammenhængende region, hvor alle egne får mulighed for at udvikle sig.

Bynetværk og samarbejde

Indenfor regionen skal der udvikles et samspil mellem hovedbyerne. Regionsrådet skal i samarbejde med kommunerne aftale en rollefordeling mellem byerne som i højere grad vil blive præget af bynetværk end det nuværende hierarkiske bymønster. Bynetværk hvor der samarbejdes med forskellige byer om forskellige projekter afhængig af om det er uddannelse, kultur, infrastruktur, vidensdeling eller international markedsføring det drejer sig om. I nogen sammenhænge kan det eksempelvis være Viborg, Fredericia og Køge der har sammenfaldende problemer i relation til den overordnede detailhandelsplanlægning. I turistmæssig sammenhæng er der et velfungerende samarbejde med Struer og Lemvig idet områderne kan supplere hinanden på det felt. Landsdelscenter-kommunerne er samarbejdspartnere når det gælder udvikling af infrastrukturen i Nordvestjylland.

Landsdelscenter midt-vest

Holstebro - Struer og Herning-Ikast har i den forudgående periode indgået i et landsdelscentersamarbejde. Et samarbejde der skulle resultere i at skabe grundlag for eller tiltrække offentlige som private landsdelscenterfunktioner. Landsdelscenter-kommunerne har bl.a. stået for udarbejdelsen af en fælles planstrategi der giver et bud på hvordan den offentlige planlægning kan fremme erhvervsudviklingen og bosætningen i området.

Kommunalreformen har resulteret i at landsdelscentersekretariatet nu er nedlagt. Samarbejdet er stadig eksisterende, det foregår som ad hoc samarbejder om strategiske udviklingsprojekter.

Den lokale rollefordeling

Byerne har fået nye roller i den ny kommunale struktur, pendlingsoplandene er blevet større, og indkøbsmønstrene er ændret, hvilket betyder at der er behov for en revision af det eksisterende bymønster. Der skal udpeges bycentre på forskellige niveauer som danner det bymønster, der er grundlag for hvordan de enkelte byer skal udvikle sig, hvor der skal være arealer til boligbyggeri, erhverv, hvilke service- og fritidstilbud der skal være, samt hvor infrastrukturen skal udbygges. Den kommunale administrative struktur er ændret men byernes placering og udviklingspotentialer er der ikke ændret på.

Center for kommunen og Nordvestjylland

Holstebro er det naturlige center, ikke alene for kommunen, men for hele den nordvestlige del af regionen - Holstebro er karakteriseret ved at have et stort opland i forhold til arbejdspladser, uddannelse og detailhandel. Byen er hovedby for erhvervsudvikling og uddannelser indenfor de pædagogiske, social- og sundhedsmæssige uddannelser. Byen har et bredt og specialiseret detailhandelsudbud og er centrum for kulturel udvikling.

Den kommunale service vil i fremtiden omfatte: Videregående uddannelser, ungdomsuddannelser, folkeskoler og børneinstitutioner. Der foruden vil der være rådhus, hovedbibliotek, ældrecentre, sportsfaciliteter og erhvervsservice. Alle funktioner vil være tilgængelige med en fintmasket og højfrekvent kollektiv trafikstruktur.

Den fremtidige planlægning vil være udviklingsplanlægning der skaber attraktive bymiljøer og sikrer en øget bosætning. En planlægning der fremmer udviklingen indenfor erhvervs-, uddannelses-, kultur- og serviceområdet.

Vinderup og Ulfborg områdecentre nord og vest

De tidligere kommunecentre Vinderup og Ulfborg skal have nye roller. De er ikke længere hovedbyer, hvor kommunalbestyrelserne sørger for investeringer der stimulerer væksten. Bosætningen er stabil der er bolig- og befolkningsmæssig vækst. Byerne skal i højere grad have en rolle som områdecentre der servicerer den nordlige og vestlige del af kommunen på de kommunale serviceområder der kan decentraliseres.

Byerne er karakteriseret ved at have et betydeligt udviklingspotentiale. Der er specialiseret erhverv og overordnet service. Der er et bredt dagligvareudbud og en mere begrænset udvalgsvarehandel.

Kommunal service i fremtiden vil omfatte borgerservice, folkeskole, børnepasning, bibliotek, idrætsfaciliteter, ældrecenter og relativ højfrekvent kollektiv transport til Holstebro.

Byernes rolle forudsætter at der fremover foregår en udviklingsplanlægning der sikrer at byerne som centre fortsat kan servicere den nordlige og vestlige del af kommunen.

Lokalcentrene tæt på Holstebro by

Mejrup, Tvis, Nr. Felding, Idom og Krunderup er karakteriseret ved at de er under indflydelse af den befolkningsmæssige vækst Holstebro by afstedkommer. Lokalcentrene Skave, Borbjerg, Hvam, Sevel, Ejsing, Vemb og Thorsminde er lokalcentre der er karakteriseret ved at de lige formår at bevare befolkningstallet eller er i tilbagegang. Byerne har et større lokalt opland til skole og idrætsfaciliteter og de fleste har dagligvaretilbud, sporadisk udvalgsvarehandel og lokalt erhverv.

Den kommunale service vil variere i forhold til byernes egen udviklingspotentiale. Det almindelige vil være at der er folkeskole, børnepasning, idrætsfaciliteter og i enkelte tilfælde ældrecenter. Byernes status indikerer at der vil foregå udviklingsplanlægning, specielt i byerne tæt på Holstebro. En planlægning der kan sikre bymiljøet, boligudvikling, service, butiksforsyning og erhverv.

Landsbyer

Landsbyerne Hogager, Bur, Ulfborg Kirkeby, Staby, Husby, Sdr. Nissum, Handbjerg, Ryde, Herrup og Mogenstrup er karakteriseret ved befolkningsmæssig stagnation eller tilbagegang. Landsbyerne har et begrænset opland, og nogle har dagligvaretilbud.

De fleste af byerne kan regne med en planlægning der giver mulighed for befolkningsmæssigt at bevare den nuværende størrelse. Der vil ikke være tale om decideret udviklingsplanlægning, men kommunen vil støtte gode ideer og initiativer og bakke de lokale ildsjæle op. Den kommunale service i fremtiden vil være tilgængelig i de overordnede centre, men vil i øvrigt være afhængig af den aktive indsats lokale borgere og brugere formår at præge udviklingen med.

Landdistriktpolitik

Ud over den nødvendige udpegning af lokalcentre og landsbyer vil der være brug for en samlet landdistriktspolitik for at udvikle landdistrikterne og sammenhængskraften i hele kommunen. Dette arbejde er startet op med udarbejdelse af udviklingsplaner for de 18 lokalcentre og landsbyer der ønskede at være med i udviklingsarbejdet.

Udviklingsplaner

LAG Holstebro og Holstebro Kommune besluttede i sommeren 2008 at igangsætte arbejdet med 18 udviklingsplaner for lige så mange lokalområder i Holstebro Kommune. Udviklingsplanerne udspringer af den udviklingsstrategi LAG Holstebro har vedtaget. Strategien ?Kurven skal knækkes ? livskvalitet og bosætning? sætter fokus på udviklingsplaner for hele eller dele af landsbyer og sogne. Det stemmer med kommuneplanen, hvorefter Byrådet, som nævnt ovenfor, vil samarbejde med borgerforeningerne rundt om i kommunen og forventer en aktiv indsats fra borgere og brugere. Udviklingsplanerne skal således medvirke til at Holstebro Kommune fortsat er kendetegnet ved levende landsbyer.

Planerne

  • viser nye veje og handlinger og medvirker til at skabe fremskridt.
  • synliggør områdets kvaliteter og muligheder.
  • styrker samarbejde og fællesskab både i lokalområdet og mellem lokalområdet og kommunen.
  • bygger på stærk lokal forankring.

I hvert lokalområde har borgerforeningen været en nøgleaktør i arbejdet med udviklingsplanen. Planerne er først og fremmest lokalområdets egne planer med stor vægt på at udnytte de lokale kræfter. Samtidig afdækker planerne en række kommunale opgaver, der også skal løftes for at skabe de bedst mulige udgangspunkter og rammer for en borgerdrevet udvikling på landet.

Under de enkelte bysamfund i denne plan er et sammendrag af de forslag og tiltag udviklingsplanerne beskriver. Et sammendrag der fokuserer på de projekter hvor kommunen på forskellige niveauer kan blive aktør i. Kommunens rolle kan være meget forskellig - det kan være som igangsætter - det kan være som myndighed - og det kan være som investor. Byrådet skal på en række områder prioritere og det kan være meget forskelligt hvad de enkelte lokalområder har behov for - kun ved at behandle lokalområderne forskelligt, kan de behandles ens.