Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Udviklingsmål for kommunen Byomdannelse og kvalitet Redegørelse - Byomdannelse og kvalitet

Udskriv siden

Redegørelse - Byomdannelse og kvalitet

Udfordringer

Øget regional konkurrence mellem byerne øger kravene til kvalitet i boliger, erhvervsbetingelser samt handels- og kulturtilbud. Et attraktivt og spændende bymiljø har stor betydning for den erhvervsmæssige udvikling, herunder turisme, og mulighed for at tiltrække den kvalificerede arbejdskraft. Befolkningen vil i stigende grad efterspørge oplevelser, når de er i byen. Tidligere erhvervsområder og mange ældre produktionsvirksomheder, der ligger omgivet af boliger, flytter ud i erhvervsområder, hvor der ikke er miljøkonflikter i forhold til naboer. Bygningerne vil enten blive overtaget af nye innovative virksomheder, som ikke belaster miljøet, eller overgå til boligformål. Den demografiske udvikling med flere indbyggere - herunder flere ældre borgere - giver øget efterspørgsel af bynære boliger. Der vil ske en fortætning i de centrale bydele. På grund af stigende grundpriser vil der opstå et ønske om at udnytte arealerne mere intensivt.

På detailhandelsområdet går udviklingen i retning af at specialbutikker søger en så central placering i byen som muligt, mens varehuse og lignende vil søge at placere sig så tæt som muligt på det overordnede vejnet.

Regeringens mål er at der skabes og bevares levende og varierede bymidter og der satses på byomdannelse bl.a. af tidligere erhvervsområder således at der skabes blandede byområder med boliger, erhverv, centerfunktioner, institutioner og rekreative arealer.

Bykvalitet og byomdannelse

Begrebet ?bykvalitet? dækker over en smuk by, spændende rum mellem husene, god arkitektur, grønne områder der kan bruges, attraktive boliger, alsidig blanding af byfunktioner ? kort sagt et godt sted at være. Byen omdannes hele tiden. Det går som regel langsomt, men over tid sker der klare forandringer. Byomdannelsen er en fortløbende proces. I dynamiske byer sker det forholdsvis hurtigt og i stagnerende byer langsomt.

Erfaringen viser, at det kan give en både smuk og funktionel by, hvis der er en overordnet styring på udviklingen. Byomdannelse foregår mest dynamisk i Holstebro og i et langsommere tempo i områdecentrene Vinderup og Ulfborg. Byomdannelse foregår i langt mindre omfang i landsbyerne, men ?bykvalitet? inddrages også i landsbyernes videre udvikling.

Byrådet vil styre byomdannelsen i Holstebro by og byerne Vinderup og Ulfborg, til gavn for bybilledet, borgerne og erhvervslivet. Det er selvsagt en kompleks opgave. Den omfatter bl.a. stillingtagen til boliger, erhverv, trafik, parkering, arkitektur, grønne områder m.m.

Visualisering af visioner

Langsigtede visioner og en visualisering af udviklingsmulighederne i omdannelsesområderne skal være med til at skabe arkitektonisk kvalitet og dialog med borgerne og grundejerne. Visualiseringen skal være med til at markedsføre byerne i forhold til investorerne. Holstebro skal markedsføres i forhold til investorer i konkurrence med regionens øvrige byer. Vinderup og Ulfborg skal markedsføres i forhold til mere lokale investorer.
Det er af stor betydning at byomdannelsen tager udgangspunkt i byens struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger.  Det skal tilstræbes at videreudvikle områdernes kvaliteter, særpræg og lokal identitet. Byomdannelsen skal være en kvalitativ proces hvor der skabes funktionelle og visuelle arkitektoniske helheder.

Holstebro by

I Holstebro by er der fokuseret på byomdannelse i tre områder i City indenfor Cityringen, i bydelen mellem Stationsvej og Skivevej og i trekanten mellem Døesvej og Thorsvej. I Holstebro by er det et spørgsmål om at styre byomdannelsen kvalitativt i forhold til byens struktur og arkitektur. 

City indenfor Cityringen

Bybilledet er i dag præget af bygningshøjder på mellem to og tre etager, en blanding af traditionel arkitektur og modernisme, store arealer som bruges til parkering og et intenst byliv koncentreret på Nørregade og Store Torv. Bygningsmassen anvendes til butikker, kontorer, liberale erhverv, lidt håndværk samt boliger. Denne blandede anvendelse kaldes under ét for centerformål.

Holstebro City - midtbyplan

I kommuneplanen er oplistet en lang række forhold om hvordan Holstebro City skal udvikle sig, en liste over ønsker der, hvis de skal realiseres, kræver en koordinering. Der er et udpræget behov for en midtbyplan der analyserer rummeligheden og visualiserer den bybygning der er nødvendig for at skabe den tætte og levende by.

Ifølge kommuneplanen skal Holstebro City være et levende og smukt center for handel, for erhvervstyper som ikke er miljøbelastende, for bosætning og for et frodigt kultur- og fritidsliv. Byens specielle topografi skal tydeliggøres med ådalens brinker og med Storå midt i byen. Der skal gøres en særlig indsats for, at Storå bliver en integreret og aktiverende del af bymidten til rekreation, bosætning, indkøb og kultur. City skal rumme nye vidensbaserede serviceerhverv og iværksættermiljøer. Cityområdet skal udvides til også at omfatte dele af Stationsvejkvarteret, hvor der er et stort byomdannelsespotentiale. De halvåbne karreer lukkes, så ?arrene? efter gadegennembrud i 1960?erne kan heles. I tætte byområder afløses brugen af bebyggelsesprocenter som målestok for tæthed, af en højde og dybde, der må bygges i. Den øgede bebyggelseshøjde skal først og fremmest give plads til flere boliger, så der kan opretholdes et levende og trygt miljø døgnet rundt.

Der skal sættes fokus på de grønne og rekreative aspekter af byfortætningen ved, at den eventuelt øgede tæthed modsvares af bedre udeopholdsarealer. Der skal skabes byrum, som giver plads til liv og aktivitet i bymidten.

Det offentlige rum skal i stigende grad præges af inventar og belægninger i topkvalitet. Parkeringsanlæg på terræn skal begrænses. I stedet skal den nødvendige parkeringskapacitet tilvejebringes ved omfordeling mellem lang- og korttidsparkering, ændrede parkeringsnormer samt ved at tilføre flere p-pladser i hus eller i kælder.

Gennemførte projekter:

  • Sct. Pouls Plads - boligbebyggelse på Enghaveskråningen.
  • Dansens Teater er færdig etableret.
  • Kirkepladsen er færdig etableret.
  • Å-projektet på strækningen fra Brotorvet og til Sønderbro er under etablering.
  • Nørreportcentret har afsluttet en udvidelse og etablering af et parkeringshus.

Der kan forventes en større byomdannelse her i de kommende år og på det lange sigt skal området med slagteriet tænkes ind i udviklingen for området. Langs Stationsvej skal der udvikles et centerområde med plads til boliger, butikker og innovative kontorerhverv. Bydelen skal i øvrigt have et løft med vægten på boliger.

I takt med at udtjente erhvervsbygninger gøres ledige, skal grundene ryddes og bebygges med boliger. Boligbebyggelserne kan opføres i én til tre etager. Der kan arbejdes med at udlægge et areal til et grønt fritidsområde vest for Skivevej i sammenhæng med Holbergshaven.

Der skal udarbejdes en helhedsplan for området der tager stilling til hvilken skala de enkelte områder kan opbygges i og hvilke typer af funktioner det er hensigtsmæssigt at integrere i området.

Projekter på vej:

Kvægeksportstaldene er fjernet.  En ny og udvidet retsbning og en udvidelse af politigården er nogen af de store projekter der forventes realiseret i området.
Projekter der kan være med til fremme omdannelseshastigheden.

Trekanten mellem Døesvej og Thorsvej

I dag er bydelen præget af en befolkning, der for en dels vedkommende er uden for arbejdsmarkedet og af mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Der har i en årrække været arbejdet med kvarterløft i bydelen med fokus på de sociale og kulturelle områder. Større fysiske forbedringer af bydelen har ikke været en del af kvarterløftet. Bydelen Trekanten skal tilføres et mere afvekslende og bymæssigt miljø. Der skal være større variation i anvendelsen af bygningerne. Der kan f.eks. indrettes klubber, nærbutikker, håndværkervirksomheder, servicevirksomheder i stueplan for derved at gøre bylivet mere aktivt i selve bydelen.

Projekter på vej:

På det seneste er boligforeningerne i området gået sammen om en fælles markedsføring af området som den grønne trekant. Der er igangsat en omfattende renovering og fornyelse af en stor del af lejlighederne. Der er nyopført beboerhus kaldet ?Trivselshuset?, der ud over at være et mødested også giver rum for en lang række aktiviteter.

Vinderup og Ulfborg

I Vinderup og Ulfborg fokuseres der på bymidterne hvor detailhandelen er centreret. I bymidterne er der konstant behov for byomdannelse for at bevare og forbedre handelslivet, det er i denne bymæssige sammenhæng i højere grad et spørgsmål om at skabe en udvikling der videreudvikler de kvaliteter stationsbyerne har og skabe bymiljøer med høj arkitektonisk kvalitet.

Vinderup by

Byens størrelse taget i betragtning, så er der et stort udbud af handels- og servicevirksomheder og dermed en del arbejdspladser. Der er en god blanding af butikker, kontorer og boliger, alle funktioner der er med til at skabe et levende bymiljø. Der er 31 butikker, foruden at der er serviceerhverv som, banker, ejendomsmæglere, frisører, advokat, spisesteder og hotel.

Midtbyplanen

Der er udarbejdet en plan for Vinderup midtby. Planen skal styre den fremtidige udvikling af midtbyen, og indeholder projekter for midtbyens indretning, der rækker mange år ud i fremtiden. Det er målet at midtbyen skal gøres mangfoldig og alsidig, hvilket skal ske ved at styrke dens funktion som bolig,- kultur,- og handelsområde. En forudsætning for at der kan skabes plads til de mange funktioner, er at midtbyen bliver tættere og mere bymæssig. Bybygningen fremover skal ske, i en skala som er karakteristisk for den ældre tætte del af stationsbyen, hvor bebyggelsen er opført i 2,5 til 3 etager. 

Målene fra midtbyplanen er i øvrigt at den eksisterende detailhandel og service skal styrkes, for derved at fastholde handelsoplandet og bevare og skabe nye arbejdspladser. Stationsbymiljøet skal bevares og forbedres. Bymiljøet skal sikres en høj kvalitet, således at der sker en forbedring af de arkitektoniske og æstetiske kvaliteter ved nybyggeri og ombygning. Torve, pladser, gader og andre byrum skal forbedres så de bliver smukkere og kommer i harmoni med eller giver omgivelserne et løft.

Gennemførte projekter:

Vinjes Torv er udvidet med torvebelægning på Nørgårdsvej og der er etableret torvebelægning på Stationsvej. Tiltag der styrker bylivet på og omkring torvet og hotellet. På privat initiativ er pladsen ved Vinderup Bank og gårdspladsen overfor blevet renoveret.

Ulfborg by

Den centrale del af byen har på trods af størrelsen, men i kraft af de mange sommerhuse ved kysten, et betydeligt udbud af butikker og anden service. Det er også her den blanding af butikker, kontorer og boliger der giver et levende bymiljø.

Målene fra kommuneplanen er at forbedre centerområdet med hensyn til bebyggelsesforhold, boligforhold og friarealer, at sikre et funktionsmæssigt og æstetisk tilfredsstillende bymiljø og at krav om kvalitet i projekter og aktiviteter i byens centerområde, således at bymiljøet holdes levende og attraktivt.

Gennemførte projekter:

Sivegaden med torvebelægning på en del af Bredgade samt Tingvej og Nørredige er et projekt der ligger 10-12 år tilbage. Det er også tilfældet med byomdannelsesprojektet med bibliotek og boliger på hjørnet af Bredgade og Tingvej.

Landsbyerne

I de mindre byer Handbjerg og Thorsminde er der igangsat byomdannelsesprojekter der også øger bykvaliteten og dermed fremme bosætningen og mulighederne i turisterhvervet.

Arkitekturpolitik

I kommuneplanen lægger Byrådet op til at der skal udarbejdes en arkitekturpolitik. Den skal bl.a. understøtte kommunens kulturpolitiske profil.

En facadevejledning til private ejere og bygherrer har været gældende i Holstebro City og der har ligeledes været en facadevejledning for handelsgaderne Nørregade og Søndergade i Vinderup by. 
En designmanual for indretning af offentlige byrum med byinventar og en skilteplan vedrørende offentlig vejvisnings- og serviceskiltning har været gældende for Holstebro i mange år.

Vejledningerne har alle noget med kvaliteten i vore fysiske omgivelser at gøre. Der er endvidere en præmieringsordning for gode og smukke bygninger mv. i Holstebro Kommune. Lokalplanen for Søparken i Holstebro og lokalplanen for Nupark er fulgt op af arkitekturvejledninger. Arkitekturpolitikken skal virkeliggøres via kommunens forskellige roller som myndighed, støttegiver og bygherre. Arkitekturpolitikken skal anvendes i det daglige samarbejde mellem borgere og forvaltning. Der kan f.eks. udarbejdes temahæfter med arkitekturpolitiske emner og der skal generelt ske en formidling til og en dialog med byggeriets parter, handelsstanden og andre, der i hverdagen øver direkte indflydelse på, hvordan byen opleves. Der har endnu ikke været mulighed for at udarbejde en arkitekturpolitik. En arkitekturpolitik skal startes op og skal fremover være en løbende proces der forholder sig til kvalitet i nye tendenser.

Byernes rekreative områder

Blandt de centralt beliggende parker er lystanlægget den væsentligste. Det er en velplejet park, hvor der om sommeren afholdes en lang række forskellige arrangementer. Om vinteren er der skøjtebane på Mølledammen.

De grønne kiler
Som det fremgår af masterplanen er byens grønne kiler enestående og bidrager til at give byen sit helt eget særpræg. Kilerne, herunder arealerne omkring Storåen, bør styrkes og gøres tilgængelig med stier, således at de kan anvendes rekreativt med stigende intensitet ind mod bykernen og faldende intensitet ud mod det åbne land. En grøn strukturplan kan synliggøre og styrke den grønne struktur og anvise nye tværgående sammenhænge, der kan give oplevelsesrige rekreative forløb. Ligeledes kan der arbejdes med at skabe forbindelser til eksisterende og nye bynære skove.