Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Udviklingsmål for kommunen Erhverv Redegørelse - Erhverv

Udskriv siden

Redegørelse - Erhverv

Erhvervsudvikling

Der har i de seneste år været en positiv vækst i erhvervslivet i Holstebro Kommune. Værditilvæksten i det private erhvervsliv har været over landsgennemsnittet. Der har været en rekord lav ledighed, både absolut og relativt. Det er derfor en stor udfordring at skaffe arbejdskraft til området.
Presset på arbejdsmarkedet er taget af sammen med den økonomiske afmatning i årene fra 2008 og frem, men der er og vil også i de kommende år være et stort behov for højtuddannet arbejdskraft til området og på særlige fagområder. Det kræver et særligt fokus at tiltrække højtuddannede, selv om Holstebro her har et forspring i forhold til vores naboer.

Traditionel erhvervsstruktur

Behovet for højtkvalificeret arbejdskraft skal ses i sammenhæng med øget krav til erhvervslivets omstilling til vidensbaserede arbejdspladser, uanset om dette er inden for det primære erhverv eller højteknologiske brancher. Der er en meget traditionel erhvervsstruktur, og globaliseringen betyder en øget konkurrence. Det har betydning for erhvervets indtjening. Det viser sammenligninger af niveauet for værdiskabelse i det private erhvervsliv. Selv om væksten i området er over gennemsnittet er niveauet i absolutte tal lavere end i de østlige egne af landet. Der er derfor behov for fortsat at sikre omstilling til nye vækstområder og vidensbaserede arbejdspladser. Mange af vores iværksættere i kommunen har vækst, men uden for Nupark er den lavere end hos deres nabo?kollegaer?, og de bygger i høj grad på traditionelle områder med lav eksport og vidensindhold.

De lave regionale og statslige offentlige investeringer i området er med til at presse områdets konkurrencevilkår. Der er derfor brug for en fælles indsats og positiv indstilling til forandringer og udvikling i og af Holstebro.

Nupark

Et af trækplastrene for den højtuddannede arbejdskraft som er i området i dag har været udviklingen i Nupark. Nupark blev bygget i 2003 med et areal på 12.000 m2, det er siden udvidet og omfatter i dag 75.000 m2, og alt er udlejet. Der er i alt 75 virksomheder, hvoraf mange iværksættere særligt inden for området miljø og energi. I Nupark er også placeret VIFU, der fra 2009 vil have ansvar for et nationalt innovationsnetværk på fødevareområdet. Nupark er i 2008 blevet evalueret sammen med landets øvrige udviklingsparker og er vurderet til at være landets tredje bedste udviklingspark i Danmark. Det betyder, at der i dag er en større vækst blandt virksomhederne i Nupark end blandt virksomheder der ikke er i udviklingsparker, men også en større vækst end i virksomheder i andre udviklingsparker i Danmark.

Handelsliv

Holstebro handelsliv har modtaget flere priser i de sidste år. I 2007 som Danmarks bedste handelsby og i 2008 som den smukkeste handelsby. Flere handelsanalyser viser, at handelslivet i Holstebro er i stand til at tiltrække et meget stort opland, og ligger i toppen af danske handelsbyer. Fremover bliver det dog vigtigt, at handelslivet ikke kun består af indkøbsmuligheder, men også krydres med oplevelser. Her er der gode muligheder for at bruge kulturbyens muligheder som afsæt. Der er mange nye aktiviteter i gang omkring kirkepladsen, åen gennem byen med mere.

Ny kommunal rolle på erhvervsområdet

Holstebro Kommunes indsats på erhvervsområdet er under tilpasning i disse år. Med Kommunalreformen og den ny lov om erhvervsfremme fra 2006, har kommunerne fået et større ansvar og råderum for den erhvervspolitiske indsats i samarbejde med en række regionale spillere i udviklingen af et mere enstrenget erhvervsfremmesystem. Kommunen har ansvaret for den lokale og regionale erhvervsservice til virksomheder og iværksættere. Endvidere deltager kommunerne i det regionale vækstforum, som varetager den regionale vækst- og erhvervsudvikling i samarbejde med erhvervslivet, viden- og uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter og Region Midtjylland.

Holstebro har også en rolle som dynamo for området. Der er behov for at der sættes fokus på hele det vestjyske område og i samarbejde med de øvrige kommuner er det nødvendigt at markere området tydeligere. Der er her Holstebro i stigende grad har og fortsat vil skulle påtage sig en opgave i at være drivkraft for områdets udvikling.

Partnere i erhvervsfremme

En del af kommunens erhvervsfremme-indsats er ?udliciteret? til Erhvervsrådet. Samarbejdet reguleres gennem en resultatkontrakt. Erhvervsrådet tager sig af blandt andet rådgivning af iværksættere og tiltrækning af arbejdskraft. Erhvervsrådet er fælles med Struer og Lemvig og har til huse i Nupark.

Væksthus Midtjylland

Er der tale om specialiseret rådgivning til virksomheder med særlige vækstambitioner, henvises til Væksthus Midtjylland. Væksthuset er etableret i fællesskab af Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen og har hovedkontor i Århus og en afdeling i Herning.  Fra Holstebro har 44 virksomheder modtaget rådgivning. Det er en pæn andel af de vejledte målt på indbyggertal. Der er klare tegn på, at virksomheder og iværksættere der modtager rådgivning har en bedre overlevelsesrate og større vækst. Den specialiserede service dækker over f-eks. eksportfremme, investeringsfremme med mere.

Der er også international rådgivning at hente hos Central Denmark EU Office, der har til huse i Bruxelles. Det er etableret i fællesskab mellem regionen og de 19 kommuner. Der er mulighed for at hente rådgivning om EU-systemet, muligheder for EU finansiering, EU netværk og erfaringsudveksling med andre EU virksomheder. De bistår med arrangement af møder og markedsføring.

Det regionale samarbejde

Som en del af Region Midtjyllands indsats på erhvervsområdet har det regionale vækstforum vedtaget tre megasatsninger: fødevarer, sundhed og erhverv samt miljø og energi. Det er tre styrkeområder i regionen og Holstebro Kommune har løbende fokus på muligheden for at indgå i det regionale samarbejde omkring disse megasatsninger og øvrige projekter i regionen. Kommunen deltager i et samarbejde med Lemvig, Struer og Erhvervsrådet om at styrke områdets involvering i megasatsningerne og vækstforum.

Der er løbende et tæt samarbejde med nabokommunerne omkring den strategiske udvikling af området, projekter og kommunale forhold i øvrigt. Det finder bl.a. sted i Nordvestjyllandssamarbejdet, i landsdelscenter Midt-Vest og i borgmesterbysamarbejdet. De større kommuner betyder dog, at borgmestersamarbejdet i dag også foregår nationalt og aktiviteterne i de regionale fora er derfor blevet begrænset i de senere år.

Ny erhvervspolitik

Som en konsekvens af kommunens nye rolle og som en opfølgning på Byrådets vision er en ny erhvervspolitik under udarbejdelse.
Der har i 2008 været tilrettelagt en proces, hvor over 50 erhvervsledere er blevet involveret i at sætte rammen for erhvervspolitikken. Der har været afholdt interview og seminarer, der har været med til at pege på en række indsatsområder som vil blive bearbejdet i samarbejde med erhvervslivets aktører og kommunen.

Erhvervspolitik er i dag mere end traditionel erhvervssamarbejde. Det handler i høj grad om rammebetingelser og bosætning. Erhvervslivet har selv peget på uddannelsestilbud, infrastruktur, tiltrækning af arbejdskraft og handelslivet ? samt øget fællesskab og en positiv og optimistisk tilgang til udviklingen - som nogle af de vigtigste rammebetingelser for dem.

Det handler om at udvikle Holstebro, byen, stationsbyerne, landsbyerne og erhvervslivet i samspil. De lokale udviklingsplaner for landsbyerne er således en del af udviklingen af rammerne for et godt erhvervsliv. Rammen om det gode arbejdsliv og de gode arbejdspladser er også vigtig. Virksomhederne har peget på, at de menneskelige faktorer skal tænkes med. Det er de gode arbejdspladser som er med til at skabe et godt omdømme. Virksomhederne har således peget på en klar opgave i at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til alle brancher.

Energi og miljø

Inden for energi- og miljøområderne har kommunerne i det nordvestlige Jylland gennem de sidste mere end 20 år stået for en meget fremsynet planlægning, teknologisk og organisatorisk udvikling. Politisk har det betydet, at man tidligere end andre så energimæssige ressourcer i affald og biomasse ? fra landbrug, skovbrug, husholdninger og industri. Strukturelt har man valgt, at oplandsbyerne blev energiforsynet på samme vilkår som hovedbyen, hvilket har medført, at en decentral bosætning med højt serviceniveau er fastholdt.

Teknisk har det betydet, at området konstant har været på forkant med udvikling og anvendelse af nye metoder/teknologier til at omsætte disse ressourcer til energi til gavn for miljø og klima. Erhvervsmæssigt har dette dannet grundlag for en hastigt voksende erhvervsklynge med en stor koncentration af videnmedarbejdere placeret i direkte sammenhæng med Vestforsyning, Nomi og Måbjergværket.

Fødevarer

Fødevarer er ligeledes et område, hvor der er et stærkt udgangspunkt som skal udnyttes de kommende år. Der er en stort antal producenter og store fødevarevirksomheder i området og ikke mindst VIFU som vidensinstitution. Endelig skal nævnes iværksættere som et fortsat højt prioriteret område, hvor kommune, erhvervsliv og de særlige aktører skal spille sammen om at give vores iværksættere de bedste vilkår og skabe en tilknytning til området.