Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Udviklingsmål for kommunen Ferie- og friluftsliv Redegørelse - Ferie- og friluftsliv

Udskriv siden

Redegørelse - Ferie- og friluftsliv

Mere fritid - større forventninger

Med en stigende velfærd, mere fritid og et ønske om øget turisme, er behovet for tilbud til understøttelse af ferie- og friluftsliv kraftigt stigende. Efterspørgslen på naturoplevelser og faciliteter der fremmer den rekreative brug af naturen er i kraftig stigning, både blandt turister og den lokale befolkning.  Erfaringer fra nye vandrestier ved Stubbergård Sø og Flyndersø viser, at veletablerede publikumsfaciliteter trækker folk ud i naturen. Det er vigtigt med en balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturen, men den vestjyske natur er stor og rummelig. Der er et meget stort potentiale for udvikling af friluftsliv i kommunen.

Med kommunalreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007 er en række nye opgaver i det åbne land overgået fra amterne til kommunerne. Det gælder blandt andet friluftslivet, i hvert fald udenfor de statsejede arealer. Her er anlæggelsen af vandrestier, cykelruter, fugletårne mv., udgivelse af foldere og anden naturformidling kommunale opgaver. Opgaverne løses i samarbejde med private lodsejere. Samtidig er det en kommunal opgave at administrere en række af de generelle  adgangsbestemmelser til naturen.

Bedre faciliteter

Erfaringer fra tidligere projekter viser, at befolkningens forventninger til de faciliteter de møder er stigende. En trampesti i et naturområde er ikke altid nok. Nu forventes borde og bænke, grillpladser, toiletfaciliteter m.m. Gennem planlægning er der behov for en vis styring af adgang til, og brug af naturen, da ikke alle aktiviteter fungerer lige godt sammen. F.eks. er der behov for særlige ridestier, da vandrestier tager skade af hovslag, eller særlige områder hvor cykling med mountainbike er tilladt. Ferie- og friluftsliv omfatter mange forskellige aktiviteter som f.eks. vandreture, løb, cykling, mountainbike, ridning, fiskeri, jagt, vandscooter, sejlads, rapelling eller blot oplevelse af naturen selv. Kendetegnende for alle er behov for adgang til naturen. Naturbeskyttelsesloven, der administreres af kommunen, sikrer adgang til naturen, men der vil i fremtiden være behov for frivillige aftaler med private lodsejere, der giver øget adgang til de privatejede områder, samt muligheder for anlæg af stier m.m. til fremme af friluftslivet.

Overvægt og velfærdssygdomme er i stigning, fordi motion ikke længere er en naturlig del af hverdagen. Ved at udvikle mulighederne for et aktivt friluftsliv øges sundheden, og dermed livskvaliteten for befolkningen. Holstebro kommune har en meget alsidig natur fordelt over hele kommunen, hvor ferie- og friluftslivet kan udfolde sig. Hovedparten af indbyggerne bor imidlertid i Holstebro by. Kommunen har derfor særlig fokus på udbygning af stier og rekreative støttepunkter i den bynære natur. De grønne kiler i byen bevares, og der skabes forbindelse med plantagerne rundt om byen.

Adgang til naturen

Naturbeskyttelsesloven sætter de overordnede rammer for hvor og hvordan, man må færdes i det åbne land. For eksempel er der indenfor visse rammer adgang til færdsel på stranden, på veje og stier i det åbne land, på udyrkede arealer og på veje og stier i private skove.  Jordejerne i Vestjylland er generelt ikke karrige med at lade folk gå på deres ejendomme. Alligevel oplever man ind imellem trængsel de steder, hvor folk er sikre på at have lovlig adgang, mens andre muligheder benyttes meget lidt. Indenfor kommunen findes en del afmærkede vandreruter med offentlig adgang. Her ved befolkningen, at man må færdes, og en del stier benyttes meget.

Stinettet kan blive bedre endnu

For det første er der ikke store muligheder for at bevæge sig fra bysamfundene, hvor de fleste af borgerne bor, og ud i naturen ad vandre- og cykelruter. Mulighederne for at forbinde eksempelvis Ulfborg og Vemb med Nissum Fjord bør undersøges.

For Holstebro bys vedkommende kunne man forestille sig vandre- og cykelruter fra centrum og ud i de nærliggende ådale og andre naturområder, som skitseret på kortet nedenunder.  For det andet er stierne generelt spredtliggende og uden sammenhæng med hinanden. Placeringen afspejler dels hvor der findes meget smuk natur som ved Flyndersø og Stubbergård Sø, og dels hvor der findes offentlige arealer. Ved planlægning kunne sikres et mere sammenhængende stinet. For det tredje ses, at et stort og vigtigt naturområde som Nissum Fjord er uden et sammenhængende stinet. Det er meget vanskeligt at gå en tur langs fjorden. Kommunen agter at sætte stor fokus på at forbedre stisystemerne.

I de områder, hvor der er adgang til fods, skelnes ikke imellem gående og løbende. De udviklingsmuligheder, som er skitseret ovenfor, gælder således også for almindelige motionsløbere.

Cykling i naturen

Generelt er cykling tilladt på veje og stier. Nettet af cykelstier udvides til stadighed ? for eksempel er der nyanlagt cykelsti imellem Vemb og Bur. Og i forbindelse med nye boligkvarterer anlægges stisystemer. Kommunen agter at fortsætte denne udbygning, også for at sikre adgang fra beboelsesområder og ud i naturen.

Igennem kommunen passerer en række regionale og lokale cykelruter, som følger eksisterende veje og stier. En speciel problemstilling gælder cyklingen ude i selve naturen, typisk på mountainbikes. Naturbeskyttelsesloven tillader cykling ad veje og stier, men på de fleste anlagte naturstier tillades cykling ikke. Der findes mountainbikestier i kommunen, men mulighederne er små. Kommunen vil arbejde for at forbedre mulighederne.

Ridestier

Adgangen til ridning i det åbne land er ofte kilde til diskussion. Dels rummer naturbeskyttelsesloven nogle restriktioner for adgangen, og dels er antallet af deciderede ridestier meget lille i Vestjylland. Da rytterne endvidere bor spredt over området, har udbygningen af ridemulighederne typisk ikke haft den højeste prioritet. En mulighed er at anlægge ?hovslag? i forbindelse med nyanlæggelse af stier.

Lejrpladser

Spredt i kommunen er der mulighed for lejrslagning ? dels på campingpladser, og dels på pladser med shelters eller helt primitive lejrpladser. Langs Storåen er i forbindelse med kanofarten anlagt et antal primitive lejrpladser. Erfaringer fra blandt andet Præstbjerg Naturcenter har vist et stort behov for faciliteter for overnatning og madlavning i naturnære omgivelser.

Holstebro Kommunes borgere har mulighed for at benytte Præstbjerg Naturcenter, men det ligger udenfor kommunen og der er temmelig langt. Kommunen agter derfor at undersøge mulighederne for at benytte kommunalt ejede arealer til at opbygge nye naturcentre. En bynær placering, med faciliteter som ved Præstbjerg - og regional  med flere aktiviteter i et turistmæssigt perspektiv. Centrene kan bl.a. indeholde faciliteter som shelters, lege- og bålpladser samt vandrestier og stier til ridning og mountainbiketure. De smukke naturarealer syd for Vandkraftsøen kunne være en bynær placeringsmulighed.
De temmelig store kommunalt ejede arealer kunne også bruges som udgangspunkt for forsøg med ?allemandsretten? ? altså en stærkt udvidet ret til at slå lejr som man kender det fra Norge og Sverige.

Sejlads

Der er mulighed for kanosejlads på Storå fra Gødstrup Sø via Holstebro til Vemb. Der er i alt 60 kanoer, som udlejes via turistkontorerne i Herning og Holstebro. Langs åen er der etableret et antal primitive lejrpladser.

I dag er det i henhold til vandløbsregulativerne kun tilladt at sejle på Storå og Vandkraftsøen. Kommunen vil overveje at lukke op for øget sejlads på de større vandløb.  I Nissum Fjord gælder et ret kompliceret sæt af begrænsninger for sejladsen, og da fjorden samtidig er meget lavvandet, er mulighederne for rekreativ sejlads mindre. Limfjorden har derimod stor betydning for den rekreative sejlads. Der er mulighed for at sætte båd i vandet ved blandt andet Handbjerg og Ejsing. Der er endvidere planer om et stort havneanlæg med 400 bådpladser ved Handbjerg Strand.

Børn i naturen

Blandt børn og unge er traditionelle friluftsinteresser som spejderliv og lystfiskeri under hård konkurrence fra forskellige underholdningstilbud. Samtidig vokser kun et mindretal af børn op med en tilknytning til naturen gennem landbrug eller fiskeri.

En opfattelse af at ?spændende natur? kun er noget, der findes i fjerne verdensdele, er ofte resultatet. Sådan behøver det ikke at være. I kommunen findes i dag 2 skovbørnehaver, hvor leg i naturen er en del af hverdagen. De øvrige børneinstitutioner har muligheder for at tage børnene med ud i naturen, men for nogle institutioner mangler der oplagte mål tæt på ? og transporten til attraktive områder er dyr eller besværlig.

Der synes at være muligheder for at opbygge flere små ?naturbaser? på kommunens arealer med institutioner, skoler, dagplejere som målgrupper. En sådan naturbase kunne for eksempel bestå af en shelter, en bålplads, et toilet og naturlige legeredskaber.

Information om friluftsliv

Information om mulighederne for friluftsliv i kommunen er en meget vigtig del af den fremtidige indsats. Brugen af internettet vil fremover være afgørende for denne kommunikation. Mere traditionel information som udgivelse af informationsfoldere, skiltning, afmærkning af stier osv. vil dog ikke miste sin betydning.  Kommunen vil fremover sætte stor fokus på børn, unge og handicappede i denne forbindelse.

Naturvejledning

Naturvejledningen i kommunen har flere ben at stå på. Først og fremmest er der naturskolerne i Thorsminde og Skovlund i Holstebro. I Thorsminde er der ansat en naturvejleder, som tilbyder skolearrangementer med emner som fisk, fiskeri og havet. Det er planen, at alle kommunens 5. klasser skal besøge naturskolen.

Naturskolen Skovlund er i princippet ?ubemandet?, men rummer meget gode faciliteter for læring og oplevelser. Samtidig tilbyder kommunen arrangerede ture med naturvejleder. Det sker både for at fortælle om de tiltag, som kommunen arbejder med på natur- og miljøområdet, og for at formidle de værdier der arbejdes på at beskytte. 

Endelig skal det nævnes at andre institutioner og foreninger også arrangerer naturvejledning ? for eksempel Hjerl Hede og Dansk Ornitologisk Forening. Erfaringen viser, at der er et meget stort publikum for naturvejledning, og at der er store udviklingsperspektiver i emnet.

Naturen i byerne

Den bynære natur benyttes specielt meget af borgerne, hvilket man let kan forvisse sig om en søndag i Vestre Plantage ved Holstebro. De ?grønne kiler? ind i byerne har således meget stor betydning for det daglige friluftsliv

Kommunen vil fremover arbejde aktivt for at øge naturindholdet i bysamfundene - i nyanlagte boligområder som Søparken i Ulfborg og Sletten ved Holstebro er store grønne områder allerede en del af planlægningen.

Badevand

Holstebro Kommune har 11 EU badevandsstationer og 3-4 Blå Flag stationer. Der arbejdes på at få flere badevands- og Blå Flag stationer ved hjælp af de nævnte handleplaner.

 

Ifølge Badevandsdirektivet skal alle EU badevandsstationer undersøges for E. coli og enterokokker, som begge er indikatorer for fækal forurening fra mennesker og dyr. E. coli og enterokokker er som regel ikke patogene, men de bruges som indikatorer på andre og farligere bakterier og virus, som ligeledes kommer fra tarmsystemet. Kravet til badevandet, som skal være opfyldt senest 2015, er som minimum ?Tilfredsstillende kvalitet?. Kategorien: Tilfredsstillende kvalitet kan opnås, hvis bakteriekoncentrationerne for de 2 nævnte indikatorbakterier overholdes. Indtil der foreligger en vandplan, der giver et nyt administrationsgrundlag, vil Holstebro Kommune administrerer efter følgende:

  • Både de badevandsmålsatte områder, EU-badevandsstationer, Blå Flag stationer samt øvrige områder der benyttes til badeformål, friholdes for spildevandsudledninger både direkte og indirekte.
  • Udledninger fra overløbsbygværker, renseanlæg og regnvandsbetingede udledninger i oplandet til disse områder skal begrænses mest muligt og må ikke være årsag til at målsætninger ikke kan opfyldes.
  • Ved nye og eksisterende udledninger til badevandsmålsatte vandområder skal derudover foretages en miljømæssig vurdering af udledningens sundhedsmæssige og hygiejniske betydning.
  • Badevandskvaliteten skal forbedres de steder, hvor den er spildevandspåvirket. De områder, hvor kvaliteten er forringet på grund af spildevandsudledninger skal der udarbejdes handleplaner til afhjælpning af dette.
  • Spildevand fra ejendomme, f.eks. sommerhuse, der ligger i oplandet ti badevandsområder skal renses miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt og må ikke være årsag til, at badevandskvaliteten ikke kan opfyldes.

Badevandsstationer

Alle badevandsstationer overvåges i badesæsonen 1. maj til 1. september. Der udtages 10 til 20 prøver på hver station afhængigt af de foregående års resultater. Ved hver prøvetagning udtages prøve til bakteriologisk kontrol samt observeringer af vind, strøm, nedbør, antal badende, sigtedybde osv. Badevandsstationerne indberettes 1 gang årligt til By- og Landskabsstyrrelsen via en national database/Mermaid, som ligeledes beregner årskontrol og dermed hvorvidt badevandskvaliteten er overholdt, og om der er opnået tilfredsstillende kvalitet.

I badesæsonen 2008 var der 2 stationer i kategorien: Tvivlsom kvalitet, dvs. at kravene ikke var overholdt. Begge stationer ligger i Venø Bugt, og kommunen foretog derfor i 2008 en kildeopsporing i Venø Bugt, på kyststrækningen fra Ejsingholm til Handbjerg, hvor samtlige vandløb med udløb på strækningen er undersøgt. Der blev i undersøgelsen observeret vind, strøm, nedbør m.m. samt udtaget prøver til bakteriologisk kontrol for de 2 indikatorbakterier. Derudover er der udført DNA analyser til at verificere, om det er humane elle animalske fækalier, der bevirker, at badevandskvaliteten ikke er overholdt på de 2 stationer.

Undersøgelsen fortsætter i 2009, men det foreløbige resultat af kildeopsporingen er, at der specielt er et tilløb til Skærbæk Å, som er stærkt forurenet med fækale bakterier. Især i nedbørssituationer udledes meget høje bakteriekoncentrationer. Vinderup Renseanlæg/overløbsbygværk på anlægget udleder til præcis det tilløb af Skærbæk Å, og det vurderes, at renseanlægget med tilhørende bygværk er hovedårsagen til den dårlige vandkvalitet i Venø Bugt. Jf. nedenstående er det planlagt at afskære renseanlægget, og indtil afskæringen/udledningen stoppes, kan afløbet fra renseanlægget desinficeres med UV/Ozon-anlæg.

Renseanlæg

I forbindelse med Vestforsyning a/s strukturanalyse af renseanlæg i kommunen, er det fastlagt, at der skal nedlægges små og ældre renseanlæg i kommunen. Herunder Vinderup Renseanlæg. Kommunen forventer, at afskæringen af renseanlæg med tilhørende bygværk, til Holstebro Centralrenseanlæg vil bevirke, at den ene af de 2 stationer med dårlig vandkvalitet vil kunne opnå tilfredsstillende badevandskvalitet efter afskæringen. Idet denne station yderligere er Blå Flag station, forventes det at området kan få Blå Flag tilbage. Den anden station med overskridelser/tvivlsom kvalitet ligger umiddelbart nordvest for et å-udløb. Strøm og vindforhold bevirker, at udløbet af åen i største delen af året løber nordvest og lige hen til badestationen. Kommune kan vælge at flytte eller nedlægge stationen.

Spildevandsplan

I den kommende Spildevandsplan for Ny Holstebro Kommune, som forventes vedtaget i 2009, lægges der op til yderligere kloaksepareringer. Dvs., at en del fælleskloakerede oplande omlægges til separate spilde- og regnvandsledninger, hvilket vil medføre en mindre aflastning/udløb af spildevand fra overløbsværker. I de resterende fælleskloakerede oplande, vil der blive etableret bassiner ved de overløbsbygværker med størst overløbshyppighed. Disse tiltag vil betyde en generel forbedring af vandkvaliteten i både vandløb, søer og marine områder. Link til afsnit om spildevandsrensning.

I Regionplan 2005 er udpeget en række vandløbsstrækninger, hvor udledning af spildevand fra ejendomme i det åbne land er medvirkende årsag til forurening af vandløbet. Endvidere er der stillet krav til rensning/renseklasser inden for de udpegede områder. I perioden 2006 ? 2013 meddeler kommunen derfor påbud om forbedret spildevandsrensning i det åbne land, ved ejendomme med udledning af mekanisk/urenset spildevand til vandløb i de udpegede områder. Den forbedrede spildevandsrensning vil betyde en markant forbedring af vandkvalitet i nærområderne og dermed en generel forbedring af badevandskvaliteten.

Kommunen vil i forlængelse af udpegningerne foretage en vurdering af, om der er andre hensyn, der skal gøre sig gældende i forhold til udpegning af indsatsområder og i forhold til badevandskvaliteten. Af øvrige forureningskilder kan nævnes udledning af animalske fækalier, f.eks. fra kreaturer (ulovligt/forkert vandingsanordning ved vandløb) hvis fækalier kommer i forbindelse med vandløb eller fækalier fra andre husdyr/vilde dyr. Tiltag til at formindske disse udledninger vil naturligt indgå som en del af handleplaner i forbindelse med Vandplaner og indsats ved forbedret badevandskvalitet.