Søg | Indeks | Sitemap |  Til forsiden

Du er her: Forside Udviklingsmål for kommunen Infrastruktur og trafik Redegørelse - Infrastruktur

Udskriv siden

Redegørelse - Infrastruktur

Udfordringer

Infrastruktur er det transportnet der sikrer at personer, gods og viden kan transporteres hurtigt og sikkert til de ønskede mål, hvad enten det er i kommunen, regionen eller længere ud i verden.

Ifølge oplægget til den regionale udviklingsplan er der følgende tydelige udviklingstendenser som er parametre der danner grundlag for infrastrukturplanlægningen:

  • Virksomhederne og arbejdspladserne koncentreres omkring de store byer.
  • Virksomhederne placeres tæt på de store veje.
  • Der forventes en kraftig stigning i trafikmængden på vejene.
  • Trafikmængden på jernbanenettet er steget og vil stige yderligere.
  • Pendlingen er steget, folk får stadig længere og længere til arbejde.
  • Udbredelsen af IT-infrastruktur i den vestlige del af regionen ligger væsentlig under landsgennemsnittet.

Den lokale infrastruktur i kommunen skal spille sammen med den infrastruktur som vi skal forhandle med de øvrige regionale parter om at udvikle. Den konstante udfordring er at tilpasse og udvikle den fysiske infrastruktur, veje, jernbaner, havne, lufthavne, og bredbånd således at de kan afvikle det fremtidige transportbehov. En hensigtsmæssig og fremtidssikret infrastruktur samt en regional balance mellem centre og yderområder har afgørende betydning for optimal udnyttelse af regionens potentialer.
Vækstforum for Region Midtjylland udtrykker at en velfungerende og fremtidssikret infrastruktur er en grundlæggende betingelse for udvikling og vækst i den midtjyske region. Infrastrukturen skal sikre optimal tilgængelighed både inden for og på tværs af den midtjyske region og i forhold til omkringliggende regioner og udlandet. Infrastruktur skal også forstås som den fysiske planlægning, der rummer lokalisering af by- og erhvervsområder, institutioner, fysiske anlæg samt adgang til natur og naturlige ressourcer.

Motorvejen Holstebro - Herning

Vejdirektoratet forudser en stigende trafikmængde på centrale vejstrækninger i Region Midtjylland i de kommende år frem mod 2015. Eksempelvis forventes der en stigning i trafikken på strækningerne Holstebro ? Herning, Viborg ? Århus og Herning ? Århus på 25 % ? 35 %.  Rute 18, Holstebro-Herning-Vejle er en blandt de vejstrækninger, som i dag forårsager flaskehalsproblemer og sikkerhedsproblemer, og som er hæmmende for den samlede regionale udvikling.

I samarbejde med Region Midtjylland arbejder Byrådet for en fremtidig motorvej øst om Holstebro. Dette er en afslutning på motorvejsforbindelsen Vejle-Holstebro, der vil hænge sammen med motorvejen Herning-Århus. Motorvejen er vigtig, for at den regionale trafik i fremtiden kan fungere optimal. Infrastrukturgruppen i Landsdelscenter Midt Vest og Nordvestjysk erhvervsråd har ladet udarbejde en statusredegørelse som påpeger de udfordringer og muligheder motorvejsstrækningen giver for Holstebro og Nordvestjylland.

Ud over Ringvejen er Herningvej den største trafikmæssige udfordring i de kommende år. Års døgn trafikken (ådt) er de sidste 2 år steget med 20 % til 12.000 mellem Tvis og Holstebro samt til 10.000 ådt. mellem Tvis og Aulum. Vejdirektoratet regner med en yderligere kraftig stigning de kommende 14 år på omkring 40 % svarende til en forøgelse på 5.000 biler i ådt.

Motorvejen vil desuden medvirke til at adskille den regionale trafik fra den lokale bytrafik, der vil øges i takt med byvæksten mod øst og dermed være med til at løse de kapacitetsproplemer der er på Ringvejen.

Vejdirektoratet bliver nødt til at se på mulighederne for en udvidelse af kapaciteten i såvel kryds som i længderetning af Ringvejen mellem Herningvej og Struer Landevej.  

Den endelige placering af motorvejen er endnu ikke fastlagt, men det er vigtigt at motorvejen ikke kommer til at ligge længere ude, end at den kan aflaste byens indre vejnet og samtidig være placeret så langt ude, at der vil være plads til de kommende års byudvikling. Linieføringen vil blive fastlagt i den kommende kommuneplanlægning når der bliver truffet beslutning om vejprojektets gennemførelse.

Vejnettet og trafik

Med den forventede stigning i den regionale trafik mellem regionens byer må det også forventes trafikken til Holstebro som handels- og kulturcenter vil stige. Samtidig vil den interne trafik i Holstebro stige. Som følge heraf vil der fortsat være behov for udbygning af Holstebro Kommunes vejnet og for en indsats, som kan afbøde den øgede trafiks negative virkninger: Flere uheld, mere støj, ringe fremkommelighed, flere trafikanlæg og dårligere bykvalitet.

Ringveje

Efterhånden som Holstebro udbygges får Ringvejen mere og mere en dobbeltfunktion ? som hovedlandevej og som ringforbindelse for den interne trafik i byen. Trafikmængden er samtidig steget kraftigt og det belaster Ringvejen meget ? især på den nordøstlige del. For at aflaste Ringvejens nordligste del er Nordre Ringvej inden for de senere år blevet udbygget mod vest ? melem Struer Landevej og Hjermvej ? og udbygningen er fortsat til Mozartsvej og Vilhelmsborgvej, et projekt der er under anlæg. På sigt planlægges Nordre Ringvej udbygget mod øst med en Østre Ringvej mellem Hjermvej, Skivevej og Viborgvej.

Omfartsveje

Mejrup
I samarbejde med Vejdirektoratet planlægges en omfartsvej nord om Mejrup, så Mejrup fritages for den belastende gennemfartstrafik.

 

Vinderup
Den planlagte omfartsvej vest om Vinderup by ? mellem Struervej og Skivevej vil aflaste handelsgaden i Vinderup for, ikke mindst, den tunge gennemkørende trafik.

Vejplan

Det trafikale vejnet i Holstebro Kommune skal være med til at sikre en god fremkommelighed, et godt serviceniveau samt en høj trafiksikkerhed.  For at sikre dette er der foretaget en ny klassificering af vejnettet, der skal danne baggrund for administrationen af vejområdet.

Klassificeringen skal være med til at bidrage til en langsigtet planlægning, der angiver, hvilke mål og intentioner Holstebro Kommune vil arbejde hen imod med de fremtidige investeringer på vejområdet.

Vejklassificeringen skal derudover være med til at skabe et funktionelt og sammenhængende vejsystem, der tydeligt viser trafikanterne, hvilken type vej de færdes på samt hvilken adfærd, der forventes af dem og deres medtrafikanter. Denne tydelighed kan skabes gennem en ensartethed og genkendelighed i de forskellige vejklasser med hensyn til funktion og udformning.

Formålet med vejplanen er at angive nogle overordnede retningslinier for, hvilken funktion vejene i hver enkelt vejklasse skal have og hvordan vejene bør udformes og indrettes. De forhold, der således er nævnt for hver vejklasse, skal derfor ses som forhold, der på sigt bør arbejdes hen imod i forbindelse med nye projekter eller ændring af eksisterende forhold.

Vejklasser

I byområderne er vejene klassificeret indenfor 4 grupper hver med deres funktion. Vejklassificeringen i det åbne land består i en udpegning af et trafikvejnet i det åbne land udenfor byerne. Udpegningen af de eksisterende kommunale veje er foretaget på baggrund af en opdeling af vejene i 4 grupper alt efter vejenes funktion i vejnettet:

· Gennemfartsveje
· Fordelingsveje
· Primære lokalveje
· Sekundære lokalveje

Det klassificerede vejnet fremkommer ved, at alle de fastlagte trafikvejnet sættes sammen og vurderes i forhold til hinanden. Samlet set danner de hermed et totalbillede af de forskellige trafikantgruppers krav og forventninger til de enkelte vejstrækninger og deres funktion. Som hovedregel gælder det, at trafikafviklingen på gennemfartsveje og fordelingsveje sker på motorkøretøjernes præmisser, mens trafikafviklingen på lokalvejene primært sker på de lette trafikanters præmisser.

Støj fra overordnede veje

For alle veje med årsdøgntrafik på over 16000 biler er der i 2007 foretaget en detaljeret støjkortlægning. Langs disse vejstrækninger anvendes kortlægningens tal ved vurdering af mulighederne for udlæg af støjfølsomme områder. Støjkortlægningen er vist på Miljøstyrelsens støjkort på http://noise.mst.dk.
For hovedlandeveje med trafik mindre end 16.000 biler pr. årsdøgn indhentes oplysninger om støjkortlægning hos Vejdirektoratet. Støjkortlægningen langs vejene forventes i 2012 at blive suppleret med veje med trafik mellem 8.000 og 16.000 biler pr. årsdøgn jfr. bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006 om kortlægning af ekstern støj 09:54 22-10-2009og udarbejdelse af støjhandlingsplaner?.

Cykeltrafik

Det eksisterende og velfungerende cykeltrafiknet skal fortsat forbedres og udbygges. Dette gælder både stisystemet i Holstebro og de øvrige byer samt stierne til og imellem kommunens områdecentre og landsbyer.

Både transportstier og rekreative stier prioriteres højt ved ændringer i de eksisterende byområder og ved udbygning af nye områder. Sikkerheden for cyklister prioriteres højt i alle trafikprojekter - på lige fod med biltrafikken.
Sammenhængen mellem cykeltrafik og kollektiv trafik styrkes - bl.a. i forbindelse med udviklingen af trafikknudepunktet omkring Banegården og Rutebilstationen.

Brugen af cyklen som transportmiddel styrkes gennem anlæggelse af offentlige cykelparkeringspladser i City. Ligeledes ønsker Holstebro Kommune at deltage i lokale og landsækkende kampagner for at øge brugen af cykel til daglig transport ? f.eks. kampagnerne ?Alle Børn Cykler? og ?Vi cykler til arbejde?.

Trafiksikkerhed

På trods af den generelle stigning i trafikmængden er antallet af trafikuheld med personskade i perioden 1997 ? 2005 faldet med 28 % i Region Midtjylland og 32 % i hele landet. Holstebro og Lemvig kommuner skiller sig ud i forhold til de resterende kommuner i Region Midtjylland, når der fokuseres på faldet i antal trafikuheld med personskade i perioden 1997 ? 2005. I Holstebro Kommune har der ikke været noget fald og faldet i Lemvig har kun været på 3 %.

Der er gennem årene blevet arbejdet for lavere hastigheder og dermed fredeliggørelse af byområderne. Det gælder specielt i boligområder, hvor mange beboere føler utryghed på grund af høje hastigheder. Hastighedsnedsættelserne kan bl.a. ske i form af større eller mindre 40 km/t zoner kombineret med fysiske og visuelle foranstaltninger til nedbringelse af hastigheden.  Også hastighederne på byens trafikveje bliver løbende vurderet i forhold til uheld og utryghed. Hastighedsgrænserne vil blive ændret, hvis det skønnes nødvendigt. Holstebro Kommunes arbejde med Trafiksikkerhedsplan, Vejplan (klassificering), Hastighedsplan og Stiplan. Der er lavet borgerundersøgelser via nettet, en skolevejsanalyse via nettet og sortpletudpegning, der nu analyseres.

Trafiksikkerhedsarbejdet prioriteres højt og indgår på alle niveauer i trafikplanlægningen - ikke mindst i forbindelse med hastigheds- og cykeltrafikplanlægningen. Arbejdet retter sig først og fremmest mod at sikre de lette trafikanter cyklister og fodgængere.  Der gennemføres specielt målrettede indsatser på en række områder:

  • Trafiksikkerhedsrevision af nyanlæg og ombygning af trafikanlæg.
  • Løbende forbedringer af eksisterende trafikanlæg.
  • Deltagelse i lokale, regionale og landsdækkende sikkerhedskampagner for at påvirke trafikanternes opførsel i trafikken.
  • Regionalt sikkerhedssamarbejde.
  • Undervisning af skolebørn i en ansvarlig trafikkultur.

Kollektiv trafik

Den kollektive transport i Holstebro Kommune består af tre elementer: togforbindelser, regionale busruter samt kommunale busruter. Heraf er det udelukkende de kommunale busruter, som Holstebro Kommune er ansvarlig for, mens tog og regionale ruter i Region Midtjylland varetages af henholdsvis Staten og trafikselskabet Midttrafik.

Jernbanen

Jernbanenettet har stor betydning for, at Holstebro Kommune bindes sammen med de øvrige områder i Region Midtjylland. Det har både betydning for person- og godstransporten. Over længere afstande ? og især mellem større bycentre kan toget tidsmæssigt konkurrere med personbilen, hvorved det har en vigtig funktion i forhold til at binde Region Midtjylland sammen med det øvrige land og udlandet.

Jernbanenettet har flere steder i regionen oplevet en stigning i antal rejser til og fra stationen. I Holstebro har stigningen 2004 ? 2005 været mellem 0 % og 5 % hvilket er beskedent i forhold til Viborg, Herning og Randers med mellem 5 % og 15 % samt Århus med mellem 15 % og 30 %, Holstebro er knudepunkt for følgende strækninger, hvor henholdsvis DSB og Arriva er operatører:
Holstebro ? Herning ? Fredericia/Århus
Holstebro ? Struer - Thisted/Langå
Holstebro ? Vemb ? Ringkøbing ? Esbjerg
Både DSB og Arriva har planer om at optimere driften i Vestjylland. Desuden er Lemvigbanen VLTJ operatør på strækningen Holstebro ?Vemb ? Lemvig - Thyborøn.

Sammenhængende kollektiv trafik

Der samarbejdes med DSB om en helhedsplan for Stationsvejområdet. Samarbejdet indbefatter også omlægning af rutebilstationen til en moderne busterminal. Arbejdet med helhedsplanen vil overordnet tage udgangspunkt i den bedst mulige koordinering af busser, tog, cykeltrafik og biltrafik. I den forbindelse vil der ligeledes komme et øget samarbejde mellem Rutebilstationen og Banegården - f.eks. med hensyn til ventefaciliteter.

Samtidig med, at passagertallet i togene de fleste steder i regionen er stigende, er der en generel erkendelse af, at banenettet er nedslidt. Det har medført indførelse af hastighedsbegrænsninger på flere strækninger. Det bliver derfor en udfordring at sikre, at en væsentlig del af de midler, som staten har afsat til forbedringer af jernbanenettet, bruges i Region Midtjylland.
I denne forbindelse ønsker Holstebro Kommune også en forbedring af togdriften på strækningen Struer-Vejle, således at den udbygges til dobbeltspor. Dette ønske vil betyde arealudlæg langs den pågældende strækning i Holstebro Kommune.

Busdrift

Holstebro Kommune er i dag betjent af 11 regionale ruter. Ansvaret for de regionale ruter ligger hos Region Midtjylland der bestiller regional buskørsel hos trafikselskabet Midttrafik. Ruterne udgår alle fra Holstebro Rutebilstation og forbinder Holstebro med de omliggende byer: Lemvig, Struer, Vinderup, Skive, Viborg, Vildbjerg, Herning, Skjern, Ikast og Thorsminde.
Desuden findes der en X-busrute mellem Holstebro og Ålborg, som har daglig afgang.
Vinderup og Ulfborg samt de største landsbyer i Holstebro Kommune er betjent af de regionale ruter. For disse byer udgør de regionale ruter de vigtigste trafikforbindelser til Holstebro by.

De kommunale busruter omfatter bybusserne i Holstebro by, bybustaxa og lokalruter i kommunens lokalområder. Rutenettet indeholder dermed ni linier + Citylinien. Bybustaxa kører på hverdagsaftner i stedet for bybusserne. Lokalruterne er hovedsageligt planlagt efter kørselsberettigede skoleelevers behov for transport - i henhold til folkeskoleloven - men betjener desuden borgere, hvis behov kan tilpasses ruternes køretidspunkter.

Holstebro Kommune har takstsamarbejde med trafikselskabet Midttrafik. Det omfatter gensidig omstigning på billetter og kort samt ens takster og zoner. Formålet er at gøre den kollektive trafik fleksibel og let tilgængelig. Desuden deltager Holstebro Kommune i det landsdækkende Bus og Tog samarbejde, som bl.a. omfatter omstigning fra tog til bus på togbilletten, Rejseplanen og Rejsekortet.

Det allerede velfungerende samarbejde i Rejseplanen A/S, som giver rejsende mulighed for via Internettet at planlægge sammenhængende rejser med tog og bus, udvides fremover til også at indeholde adressesøgning samt busruter og bybuslinier. Det betyder, at Holstebro Kommunes bybusser og lokalruter bliver en del af Rejseplanen og at man som rejsende kan planlægge rejsen helt fra hjemmet til rejsemålet.

It-infrastruktur

En almen bredbåndsinfrastruktur er en væsentlig forudsætning for, at Holstebro Kommune og Region Midtjylland bliver en del af det højteknologiske samfund. Bredbåndsinfrastrukturen giver kommunens og regionens virksomheder adgang til det globale marked og den voksende digitale økonomi, hvilket er en forudsætning for fortsat vækst og udvikling i kommunens og regionens erhvervsliv. Den fremmer ligeledes den offentlige sektors og befolkningens anvendelse af ny informations- og kommunikationsteknologi.

Udbredelsen af bredbånd i hovedparten af Region Midtjyllands nuværende kommuner er under landsgennemsnittet. Det er primært kommuner i den midt og vestlige del af regionen, der halter bagefter. I gl. Holstebro Kommune er udbredelsen på 40-50 %, men i gl. Vinderup og Ulfborg-Vemb er udbredelsen kun 25-40 %.

Holstebro kommune har her en væsentlig opgave i at fremme en væsentlig hurtigere udbredelse af bredbåndsnettet. Manglende udbredelse kan blive en hindring for væksten og udviklingen i kommunens erhvervsliv.

Lufthavne

Lufthavne og adgangen hertil har betydning for Region Midtjyllands vækst og udvikling, idet lufthavne fungerer som korridorer for borgere og virksomheders vej ud i verden. Flere og flere danskere benytter fly, når de skal rejse og, den høje rejsehastighed og de faldende priser har gjort lufttrafikken konkurrencedygtig for både private og virksomheder.

Åbningen af den faste forbindelse over Storebælt har imidlertid betydet, at passagertallet i Karup og Tirstrup lufthavne siden da har været faldende. Den tidsmæssige besparelse på rejser til København er ganske enkelt ikke længere så mærkbar. Til gengæld har Billund Lufthavn oplevet en kraftig vækst i antallet af passagerer.

For Holstebro Kommune og det midt- og vestjyske område bliver det en udfordring at styrke lufthavnen i Karup samt at forbedre tilgængeligheden for borgere og virksomheder til Billund Lufthavn.

 

 

Kortbilag 1
Vejklasser